lagdes Straffe og forordnedes Forbønner for Ordenens Venner eller afdøde Brødre i Provindsen. Ogsaa om Klostret i Bergen give Forhandlingerne paa disse Møder adskillige Oplysninger. I 1252 flyttedes Broder Haakon fra Bergen til Roeskilde, i 1254 Broder Thorlaf fra Bergen til Nidaros, samt til Bergen igjen Broder Asmund fra Odense, Nikolaus Bulke, Hervard og Adam; 1275–1280 flyttedes Broder Thorstein fra Ribe til Bergen som Lector, og med ham fulgte Johannes Nes fra Aarhuus, Broder Amund fra Oslo, Augmund fra Lødese og Einar den ældre. Som døde omtales 1252 Alanus Prestmunk og Thorstein Diakon. Den nysnævnte Lector Thorstein i Bergen var bleven udnævnt til Provindsens Diffinitor ved Generalkapitlet, men udeblev derfra uden lovligt Forfald, hvorfor han som Bod paalagdes 10 Dages Faste paa Vand og Brød, 10 Hudfletninger m. v. I 1291–92 foreskreves Forbønner i Provindsen for Biskop Narve af Bergen[1]. – I 1241 synes det, at Provindsialprioren har været bosat i Bergen; thi anderledes kan det neppe forklares, at Paven paalagde denne i Forening med Abbeden af Munkeliv at undersøge Kong Haakons Levnet og Arveret (ovenf. S. 265).
Skjønt Prædikebrødrene idetmindste for en Deel skyldte Bergens Kapittel sin Bosættelse der, har man dog strax Vidnesbyrd om det Had, hvormed Kannikerne forfulgte dem, saasnart de opdagede, hvor farlige de nye Naboer vare for dem og deres Indtægter. For at vænne Folk af med at søge Prædikebrødrenes Kirke istedetfor Domkirken og Sognekirkerne, grebe Kannikerne til det allerede S. 164 omtalte Middel at opbygge sine Priveter saaledes, at Ureenligheden flød ind over den lavere liggende Klostergaard, og frembragte en ulidelig Stank. Men til Lykke for Munkene var Kardinal Vilhelm da i Norge, og da han kom til Bergen, tog han sig strax af deres Sag, og befalede 13de August 1247, at hine Træhuse skulde flyttes til et mere passende Sted, men tillod dog paa Kannikernes Bøn og med Munkenes Samtykke, at Husene
- ↑ Stephens’s Brottstycken 3. 5. 6. 7. 10. 11. 13. jfr. de indholdsrige Anmærkninger og Registre i dette lille mærkelige Skrift, hvorfra vi have al vor Kundskab om disse Møder i Ordenens ældste Tid i Norden. Diffinitor ad capitulum generale kaldtes den Munk, som paa Provindsmøderne aarlig valgtes til Provindsens Fuldmægtige ved Generalkapitlet i Rom (ovenfor S. 49). Narve var Biskop i Bergen 1278–1304, og var før tit Valg Prædikebroder, uden Tvivl i Bergen. Han har vel været farlig syg i 1291, siden man da paabød Forbønner for ham.
