huus kom neppe i Stand, eller afbrændte kort efter (19de Decbr. 1561),
hvorpaa Christoffer Valkendorffs Gaard blev kjøbt til Raadhuus, som
den endnu er. Byens Borgere anvendte Klostrets hugne Stene til eget
Brug; i Jonsklostrets Taarn holdtes til Slutningen af 17de Aarhundrede
efter kongelig Befaling af 9de Febr. 1579 Brandvagt; men 1702
blev det Hele privat Eiendom[1].
Dette Kloster laa yderst paa Holmen (Kommunen) nordlig for den lille Christkirke, omtr. ved det nuværende Buntlabo, paa Skraaningen af Dalføret mellem Holmen og Sverresborg, og stødte umiddelbart op til Christ-Kirkegaard og Kannike-Gaardene. Af denne sin Beliggenhed paa Bergens yderste Nordkant har det, i Modsætning til Minoritter-Klostret inde i Vaagsbunden, faaet Lokalnavnet út at brœðra[2]. Det er uden Tvivl stiftet af Kong Haakon og Bergens Biskop (Arne I) i Forening omkring 1230; thi begge gave Prædikebrødrene Byggetomt, da Holmen deels var Kongens deels Domkirkens. Man har ingen afgjørende Oplysning om, hvilken Helgens Navn dette Kloster bar, men i Klostrets Segl ere de hellige Konger Olaf og Erik fremstillede, og ved Kongsgaarden omtales „St. Olafs Huus“, hvori Sjælemesser holdtes[3]. Tør man derfor antage, at dette Kloster har baaret St. Olafs Navn, saa er det rimeligviis dette og ikke (som hidtil er antaget) det mere bekjendte St. Olafs Minoritter-Kloster i Vaagsbunden, som nævnes i Haakon Haakonssøns Saga (Kap. 333) blandt de af ham opførte Bygninger. Dette bliver og det rimeligste, da Klostret der opregnes blandt Kongens Bygverker paa Holmen og ikke blandt dem i Vaagsbunden
Ved sin første Optræden i Norden nøde Dominikanerne, som vi før have viist, stor Anseelse og udviklede betydelig Virksomhed Paa de aarlige Provindsialmøder omflyttedes Brødre, udsendtes Visitatorer, paa-
- ↑ N. Nicolaysens archæol. Fortegnelse 79.
- ↑ Heraf Udebrødre-Kloster (Ramus, Norg. Beskr. 152. 154), og Videbredre i Script. Rer. Dan. IV. 410. Klostret maa søges noget østligere, end det er anlagt paa Hesselbergs Kart i Urda II. Pl. 10.
- ↑ Bjarne Erlingssøns Testamente af 1308 og Dipl. Arn. Magn. fasc. 71. No. 24.
