Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/332

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
324
Tredie Afsnit. Bergen.

tilstødende Bygninger skjulte Munkebolig. Munkenes almindelige Navn var Barfodbrødrene ved Jonskirken; men stundom forekommer alene Udtrykket Barfodbrødrene i Bergen, og da er man i Tvivl om, enten dermed menes Augustinerne her eller Olafsklostrets Minoritter, der ogsaa vare Barfodmunke[1]. I Midten af 13de Aarhundrede nævnes oftere bergenske Barfodbrødre som Medlemmer af Gesandtskaber, men da Minoritterne paa den Tid vare i meest Anseelse og deres Kloster yndet af Kongen, menes hermed rimeligviis disse.

Jonskirken nævnes første Gang i 1208, da Peter Steipers Hustru Ingeborg boede her, og Peter derfor ogsaa som oftest holdt til i Jonskirken, istedetfor at tage sig af Bergens Befæstning mod Baglerne[2]. – Da Kong Haakon Haakonssøn 6te Oktbr. 1250 i Bergen udstedte de ældste Privilegier for Lybekkerne, var en Abbed Th. af St. Johannes Kloster iblandt Vidnerne[3]. Dette Kloster er blandt de faa, der ikke nævnes i Kong Magnus Lagabøters mod Kirker og Klostre saa gavmilde Testamente. Derimod fik Jonskirken ligesom alle øvrige Bergens Klostre en Mark brændt i Hr. Gautes af Tolga Testamente[4]. Paa den Tid var Broder Grim Abbed i Jonskirken, men døde samme Vinter 1288–1289[5]. Hans Eftermand hed Baard, fra hvis Tid nogle Klostret og dets Forhold dog lidet oplysende Breve haves. Saaledes opfordrede Pave Nikolaus (IV) 17de Septbr. 1291 alle Troende til at forrette deres Andagt i dette Klosters Kirke, og tilstod dem, som paa Johannes Døberens Festdag skriftede og hørte Messe der, et Aars og 40 Dages Aflad for deres Synder[6]. Til Vitterlighed hang Abbed Baard 1293 sit Segl under et Gavebrev til Munkeliv, ligesom han og forseglede flere Breve om de i den Anledning senere opkomne Retsspørgsmaal. Fremdeles nævnes han i 1299 og 1301, da hans Segl benyttedes istedetfor Sælgerens, der intet havde[7].

Han er formodentlig død kort efter, thi Eftermanden Hr. Peter Abbed forekommer 20de Mai 1302, da han, ligesom senere 4de April

  1. Custos Nudipedum (Script. III. 106) kan kun forklares om Minoritterne.
  2. Fornm. Sögur IX. 46.
  3. Urkundenbuch d. St. Lübeck I. 145–147. Thork. Dipl. II. 36–37.
  4. Dipl. Norv. II. No. 24. Han døde 1288.
  5. Arne Biskops Saga c. 70.
  6. Dipl. Norv. II. No. 30. Thork. Dipl. II. 129.
  7. Munkelivs Brevbog 104. 105. 131. 37.