Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/333

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
325
§ 14. Augustinerne ved Jonskirken.

1303, var Vidne ved Munkelivs Abbeds Jordegodskjøb; 6te Septbr. s. A. udstedte han Afskrift af Kong Haakons Dom af 15de Juli s. A. og to andre Breve om Ivar Lodinssøns Gods[1]. – At Jonsklostret var et lidet og fattigt Konvent fremlyser af dets Historie, og maaske var det for at komme det til Hjælp, at Erkebiskop Jørund valgte Jonskirken, da han i Kong Haakons og Dronningerne Isabellas og Eufemias Overvær den 5te Decbr. 1305 her indviede Biskopperne Arne Sigurdssøn af Bergen og Ingjald af Hamar[2]. Ved en saadan Fest, hvor ei alene Kongefamilien men foruden Andre ogsaa Biskopperne Erlend af Færø og Ketil af Stavanger vare tilstede, maatte der falde ikke ubetydeligt Offer for den Kirke, hvori Indvielsen foregik. Biskop Arne tog sig ogsaa strax af Munkenes trængende Stilling, idet han 3die Marts 1306 anbefalede dem til Biskoppen af Stavanger. Enhver kjender, skriver han, den almindelige Nød, som en Tidlang har hvilet paa Landet, og været værst for dem, der have Flere at forsørge, fremfor Alt for de Klostermænd, som ikke aarke af Klostrets Gods at underholde dem, hvis Forsørgelse de have paataget sig, da de selv lide Mangel. Saa er det med Brødrene ved Jonskirken, som ikke uden ved Guds og gode Mænds Bistand kunne skaffe det Nødtørftige til Veie. Arnes Bøn er derfor til Biskoppen og til Lærde og Ulærde i hans Stift, at de efter Evne ville understøtte Overbringeren, Broder Aslak af Jonskirken, da Munkene nu udsendte ham med Arnes indtil 1ste Mai gyldige Tilladelse til at indsamle Gaver[3].

Maaske har det og været af saadant Hensyn til Jonskirkens Fattigdom, at Hr. Bjarne Erlingssøn i sit oftnævnte Testamente af 1308 gav det 10 Mark brændt, medens Munkeliv kun fik en[4]. Med Mangelen fulgte her som andensteds indre Splid, hvorom et Brev af 4de Febr 1308 giver Oplysning. Kardinal Berengar, Pavens Pønitentiar, erkjender heri at have modtaget Abbed Peters Underretning om, at nogle Noviser i Klostret havde lagt voldsom Haand paa hinanden indbyrdes

  1. Munkelivs Brevbog 43. 98. 133–136. Ovenfor S. 268.
  2. Barth. IV. 751.
  3. Dipl. Norv I. No. 107. Det fortjener at bemærkes at denne Efterretning om almindelig Mangel i Landet 1306 er samtidig med Coursens Forværrelse. Det krigerske Forhold til Danmark og tildeels til Sverige var vel Aarsag hertil.
  4. Gaven er til Barfodbrødrene i Bergen: hvis altsaa dette er Minoritterne, har Jonskirken Intet faaet; dog er her nok dette Konvent meent.