Mag. Geble vilde igjen have opbygget Klostret; thi alene Træverket
var afbrændt og Murene hele; men af Frygt for, at Klostrets Beliggenhed
en anden Tid under Feide skulde paaføre det den samme Skjebne,
flyttede han hvad der af Munkeliv var tilovers ind til Graabrødrenes
forladte Kloster i Vaagsbunden, hvor Biskops-Residentsen derefter var
lige til de seneste Tider. Fra 1536 af overlodes Munkelivs Bygninger
til Tidens Ødelæggelse, og Stenene anvendtes til andre Bygningsarbeider[1].
Vi ere hermed færdige med Munkelivs Historie. Den er bleven vidløftigere end noget andet norsk Klosters, fordi vi om det have mange baade norske og fremmede Efterretninger, der endnu vilde været langt betydeligere, dersom Birgittinerne havde fortsat den Brevbog, de 1427 optoge over det fra Benediktinerne arvede Gods, men en saadan er hidtil ikke funden, og vi mangle derfor Kundskab om Klostrets Kjøb og Salg i det sidste Aarhundrede. Omfanget af Munkelivs Gods kjendes af 3 Jordebøger, forfattede til tre forskjellige Tider: en i 1427, indtaget ved Enden af Brevbogen, en anden fra 1463, og den tredie fra Slutningen af Aarhundredet[2]. Denne sidste med sine mange Tillæg og Rettelser viser, i hvilken Vildrede Klostergodset i de sidste Tider var, og hvor indviklet Forholdet var blevet med Nonneseters Gods – Alt Vidnesbyrd om slet Bestyrelse. Alene i Bergens Stift eiede Klostret efter den sidste Jordebog omtrent 350 Gaarde, hvortil endnu maa lægges Godset i Ryfylke, i Valders og paa Lister, Indtægterne af Hjaltland, Færø og Vestmannøerne, de mange tildeels indbringende Tomter og Gaarde i Bergens By og Møllebrugene i Gravdal. Alt dette i Forening med de Forleninger, Klostret i de sidste 70 Aar havde, hver ny Søsters Indskud, og de dog altid indflydende Gaver maatte tilsammen have gjort Munkeliv til Norges rigeste Kloster. Den Forlegenhed, hvori det desuagtet i de sidste 100 Aar ofte befandt sig, kan vel stundom tilskrives utilregnelige ydre Uheld, men maa dog i det Hele være bevirket ved Uordener og Overdaadighed, som nu ikke længere i Enkelthederne kan paavises.
- ↑ Saaledes fik allerede i 1562 den daværende Lensherre paa Bergenhuus Erik Rosenkrands kgl. Samtykke til at benytte Stene fra Munkeliv til Kjældere under sin Gaard (Dipl. i danske Geh. Arch.), men endnu i 1583 omtales Munkelivs Muur som staaende (Dipl. i Bergens Museum).
- ↑ Arnamagn. Additam. No. 92 og No. 99, den sidste trykt af P. A. Munch bag Brevbogen S. 192 ff.
