Munkelivs Klosters Gods blev senere i Forbindelse med St. Jons
Augustinerklosters en verdslig Forlening Efter Superintendentens Mag.
Gebles Død (7de eller 9de Marts 1557) blev det uden Afgift forlenet
til Rentemesteren Joachim Beck (1558–1567), og senere, ligeledes uden
Afgift, til Bjørn Anderssøn (1567–1584), Jørgen Skram (1584–1587),
Hans Lindenov (1587–1594) og Steen Brahe (1594–1597).
Ifølge de Besparelser, Christian IV ved sin Regjerings-Tiltrædelse søgte
at indføre, blev Munkeliv paa Afgift forlenet til Henning Valkendorf
(1597–1626), men saa fik Kansleren Christen Friis det uden Afgift
(1626–1640) og ligesaa Kongens Dattersøn Christian Corfitssøn Ulfeld
(1640–1652), samt endelig Axel Sehested (1652–1660) mod Afgift.
Klostrets Grunde blev i Forening med Jonsklostrets og Allehelgens-Kirkens
Grunde ved kgl. Missiver af 28de Oktbr. 1599 og 4de Juli
1609 udlagte til Mønsterplads for Bergens Borgere (nu Engen)[1]. –
Munkelivs Navn er bevaret i en af Byens Smaagader, dets Tomt er
nu en aaben Plads, der kaldes „Klostret“, men af dette selv er ikke
det ringeste Spor tilbage over Jorden, hvis ikke den nærliggende betydelige
Have dertil kan henregnes.
Indenfor Vaagsbunden, østenfor det smale Sund, der forbinder Store- og Lille-Lungegaardsvand (Álreksstaðavágr), ligger den skjønne Eiendom Lungegaarden. Her, strax udenfor Bergens By, frit for dens Larm men nær ved dens Midpunkt, maaske paa den yndigste Plet i den hele skjønne Egn, laa Bergens næstældste Kloster, Nonneseter af Cistercienserordenen. Dets Stiftelsestid og Stifter nævnes vel ikke med Bestemthed, men der er god Grund til at antage, at det omtrent samtidigt med Lysekloster (1146) er stiftet af Biskop Sigurd af Bergen. Paa Kong Sverres Tid var det i ethvert Fald til, og nævnes nu og da i Forbigaaende i Sagaerne[2]. Det er ovenfor (S. 61) viist, at det i Modsætning til andre Klostre af denne Orden stod under Bergens Biskops Overtilsyn, og de faa Underretninger, man har
