faling Biskop Olaf i Munkeliv, at man frygtede, at Kongen til Foraaret ved aabent Vande vilde sende Krigsfolk til Bergen med Jørgen Skriver og Andre, der kjende Bergenhuus; at de i Oslo vidste fuld Besked om Leiligheden i Munkeliv, hvorfor de raadede Biskoppen til at befæste og bemande det vel. Hertil lovede Biskoppen at vove Liv og Gods for Kong Frederik, ligesom 3 af Kapitlet, Erkedegnen Mag. Geble og Kannikerne Mag. Peder og Hr. Mogens erholdt samme Opfordring fra Slotsherren[1]. Af dette Angreb blev vel Intet, men Kong Frederiks Tilhængeres Adfærd mod Munkeliv og Domkirken nævnes udtrykkelig som en af de Grunde, der bevægede Erkebiskoppen til Frafald fra hans Sag[2].
Munkelivs faste Beliggenhed skulde dog tilsidst bringe fuldstændig Undergang over Klostret. Mag. Geble Pederssøn, der efter Biskop Olafs Død var bleven valgt til Biskop i Bergen, residerede her, og stod sig ret godt med det lutherske Parti, da han var en oprigtig Tilhænger af den nye Lære. Han fik derfor og Munkelivs Gods i Forlening af Christian III[3], da denne i 1537 inddrog Bispestolens Indtægter, og saaledes ogsaa det nylig afstaaede Munkelivs Gods. Men desuagtet har sandsynligviis Mag. Geble ikke viist sig saa føielig og tilfreds med enhver Færd af det danske Adelsparti som hans Formand, og under Erkebiskop Olafs sidste Kamp synes dette at have frygtet for, at han skulde overgive Munkeliv til Erkebiskoppens Høvedsmand Christoffer Throndssøn. Thord Roed, der da laa i Slotsloven paa Bergenhuus for Esge Bilde, der var fangen paa Tuterøen, udbad sig derfor af Geble Tilladelse til at lægge en Besætning i Kirketaarnet, og han tillod dette. Nu lod Thord nogle Tønder, som han sagde indeholdt Øl til Vagten, hidse op i Taarnet. Men de vare fyldte med Tjære, og for anden og sidste Gang lagdes nu den herlige Bygning ved Mordbrænderes Haand i Aske (Marts 1536). Thord Roed indkaldte de omboende Bønder, og lod dem med Jernstænger nedbryde de tilbagestaaende Mure[4].
- ↑ Orig. paa Papir i danske Geheimearchiv.
- ↑ Saml. i. N. F. Hist. II. efter Münch. Dipl. No. 3111. No. 3984 i samme Samling indeholder et ældre, noget forskjelligt Udkast til samme Skrift, der i flere Henseender fortjener at sammenlignes med hiint.
- ↑ Norske Registre i Afskr. I. 13. 256. 350.
- ↑ Norske Saml. 8vo. I. 19. Paludan-Müller Grevens Feide II. 267 ff. Abs. Pederssøns Norges Beskr. i Suhms Saml. II. i. 86–87. Thord Roed belønnedes med Bergenhuus Len, som han fik 14de Oktbr. 1536.
