af dette Tilbud forbød de udsendte Søstrene og Brødrene at flytte andensteds hen fra Munkeliv, end til Allehelgens Kirke. De fleste af Nonnerne underkastede sig denne Befaling, forsaavidt som de forlode Klostret, men Abbedissen selv femte modsatte sig det med Bestemthed, og var, da Bilde Dagen efter lod hende udsige, ikke at formaa til at give noget andet Svar[1]. De fleste Birgittinernonner rømmede altsaa Klostret, men det synes ikke, at Nogen af dem har antaget Tilbudet af Allehelgens-Kirke; thi to Nonner, Barbara Thorkilsdatter og Ragnhild Nilsdatter, der 28de Juni 1531 ankom til Vadstena, berettede, at de og deres Søstre vare udjagede af Munkeliv af Lutheranerne, og at de fleste af dem havde tyet hjem til deres Slægtninger omkring i Landet[2]. Allerede i Mai s. A. var Biskop Olaf bosat i Munkeliv, medens Abbedissen og de, der bleve tilbage med hende, i det Mindste i et Par Aar ogsaa maa have holdt til der. Da nemlig Frederik I 17de Januar 1533 gav Biskop Olaf Andens Len, som Munkeliv hidtil havde havt, paalagdes det ham at forsyne de gamle Klosterfolk, som endnu boede i Munkeliv, med Klæder og Føde[3]. Munkelivs sidste Nonne var „ærlig og velbyrdig Jomfru Søster Elisabet Pedersdatter af Thjøtø“. Efter Klostrets Ophævelse tog Mag. Geble hende i Huset til sig til sin Død. Hun selv døde 6te Januar 1568[4].
Med Aaret 1531 maa altsaa Munkelivs Kloster antages aldeles sekulariseret, og naar et paalideligt Kildeskrift fortæller, at det først 1534 ganske undergik, menes rimeligviis Aaret, da de, sidste Klosterfolk droge bort[5]. – Ved Christiern IIs Ankomst til Norge Høsten 1531 vakte Munkelivs Beliggenhed atter Opmærksomhed. Den 9de Januar 1532 meldte nemlig Thord Roed med 3 Andre efter Esge Bildes Be-
- ↑ Orig. paa Perg. i Rigsarchivet. Slutningen er hullet, og derfor Søstrenes Svar i Anledning af Opfordringen tvivlsom.
- ↑ Diar. Vadst. 182.
- ↑ Saml. t. N. Folks Hist. II. 54. VI. 46–47. Vilde Nogen paastaa, tilføies der, at Lenet tilhørte Klostret, da modbevises dette af Christiern Is, Hans’s og Christiern IIs Breve, hvorefter det var undt Munkeliv ad gratiam d. e. saalænge Kongen vilde.
- ↑ Absalon Pederssøns Kapitelsbog, i Suhms (ældre) Saml. II. ii. 102. Christian III. stadfæstede 6te April 4557 en Anordning af Biskop Geble, hvorved han havde udlagt Munkelivs aarlige Grundleie af Guldsmedstrædet og en Bod ved Bryggesporden i Bergen til Underholdning for Jomfru Elisabet Pedersdatter, „som er indgivet i Klostret“. Norske Registr. Afskr. I. 345–346.
- ↑ Script. Rer. Dan. IV. 413. Maaske er dog 1534 kun en Læsefeil for 1536.
