Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/317

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
309
§ 12. Munkeliv som Birgittinerkloster.

vovede Ingen at drage ud for at komme Munkeliv til Hjælp, og han vendte med uforrettet Sag tilbage. Samme Bøn gjentoges ligeledes uden Frugt i Juni 1525[1], og Alt tyder saaledes paa, at Klostret mere og mere gik tilbage.

Og desuagtet havde Birgittinerne været begunstigede fremfor noget andet Kloster. De havde arvet Benediktinernes samtlige Eiendomme, fik Hr. Hans Kruchovs hele Gods og Sunnfjord i længere Tid i Forlening; senere henlagdes næsten hele Nonneseters Gods til Munkeliv; desuden havde det en meget betydelig Grundleie i selve Bergen[2]. I Frederik Is Tid havde Klostret noget af Allehelgens Gods og for en Tid Nordfjord Len uden Afgift[3], ligesom det uden Tvivl ligefra Christiern Is Tid og til Reformationen havde Andenes Len i Lofoten ad gratiam. Lenet blev i 1526 tilstaaet Bergens 24 Raadmænd mod at betale den sædvanlige Afgift deraf til Munkeliv[4]. – Selv Privates Godgjørenhed finder man Spor af til det Sidste. Med en Haand fra 16de Aarhundrede har nemlig Brevbogen (S. 167–168) en Liste over Gods paa Hjaltland, som deels var givet af Olaf Gevaldssøn, deels af Søster Gudrun Erlendsdatter, der skjænkede hele sin Fædrene- og Mødrene-Arv til Klostret. Derimod tabte Munkeliv i 1526 sine Indtægter af Vestmannøerne ved Island. I Anledning af Skaalholt Kirkes Brand dette Aar bemægtigede nemlig den myndige Biskop Ogmund sig uden videre Klostrets Tiender af hine Øer til Kirkens Opbyggelse, og var siden, da Kirken var i Stand, ikke at formaa til at give Tienderne tilbage, men vedblev at oppebære Indtægterne deraf indtil 1538 eller 1539[5].

Imidlertid udbredte Reformationen sig, og den bragte Birgittinerne i Munkeliv mangehaande Ulykker. Klostrets Beliggenhed paa Høiden af Nordnes havde ligesiden Baglerkrigene gjort det til et vigtigt Punkt i Krigstider, og da Christiern IIs Skibe ideligt truede Bergen, efterat

  1. Diar. Vadst. 177. 179.
  2. Dette sees af en senere Jordebog af 1463, der slutter med en Opregning af Indtægterne af Island, Færøerne og Hjaltland samt „Renten her i Staden“, ifølge hvilken (mindst) 34 Leiere betalte aarlig ikke ubetydelige Summer, saasom: 9 Gylden, 3 Gylden og 15 Lispd. Malt. 20 Skilling Engelsk, 5 lybske Mark, 15 Skilling lybsk, 1, 2, 3 Gylden o. s. v. (Arnamagn. Additam. 92.)
  3. Nye danske Magaz. VI. 322. 328.
  4. Saml. til Norg. Hist. VI. 22. 47.
  5. Hist. eccl. Isl. IV. 225–226.