Hopp til innhold

Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/316

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
308
Tredie Afsnit. Bergen.

fra Bergens Biskop og Konventet i Munkeliv om at sende Brødre derhen. Med Overbringeren af hine Breve, Broder Peter Haakonssøn, Profess i Munkeliv, fulgte tillige Vadstenadiakonen Olaf Peterssøn, som i 10 Aar havde opholdt sig i Munkeliv[1]. Hine to Vadstenabrødre medbragte til Munkeliv forskjellige Gaver i Sølv og Mynt fra „Guds Venner i Vadstena By“ som Hjælp til Klostrets Bygning, for hvilke Søster Valborg, Electa i Munkeliv, og Broder Nils Hanssøn, Confessor, den 13de Oktbr. 1510 udstedte deres Tilstaaelse, med det Ønske, at Guds Aand maatte opvække Flere til lignende Gavmildhed, samt forunde Broder Jens Jonssøn, som overbragte Gaverne, Styrke og Naade til at udrette i Munkeliv, hvad han nu vil paabegynde til Guds Hæder og Ordenens Gavn[2]. Dette lykkedes ham dog neppe; thi ved Midsommers Tid 1511 kom Diakonen Laurents tilbage til Vadstena med Budskab om, at hans Ledsager, Broder Jens, var død i Munkeliv allerede Søndag efter Helligtrekonger[3].

Af Alt, hvad man om Birgittinerne i Bergen finder, fremlyser det, at de have havt alle Slags indre og ydre Ulykker at kæmpe imod: Splid, Mangel, allehaande Uordener, Forfølgelse, Overfald, Plyndring, Ildsvaade og under alt dette – ufuldtallige Konventer. Christiern I havde Ret, da han allerede i 1468 beklagede, at denne Ordens gode Dage vare forbi[4]. Al den Bistand, Munkeliv fik, blev derfor utilstrækkelig, uagtet Paven (Leo X) var Ordenens Ven. Ved. Bulle af 1ste December 1514 tilstod han Klostrene af Birgittas Orden Ret til at uddele 3 Aars Aflad til alle dem, der paa Allesjæles Dag og ellers ved Brødres og Søstres Jordfæstning indfandt sig i deres Kloster[5]. – Men Klagerne over den usle Tilstand i Munkeliv vedbleve. I 1521 afsendtes atter en Broder til Vadstena, som indstændig anholdt om at forsyne Munkeliv med Brødre og Søstre, men paa Grund af de urolige Tider, som da vare i Sverige i Anledning af Oprøret mod Christian II,

  1. Diar. Vadst. 166.
  2. Afskrift i danske Geheimearchiv efter Ørnhjelms Diplom. X. 1144.
  3. Diar. Vadst. 107.
  4. Script. Rer. Dan. VIII. 444.
  5. Troils Handlingar V. 341–343. Alle Leos Breve til Vadstena ere stilede til Confessor, hvilket er mærkeligt paa Grund af dennes underordnede Stilling under Abbedissen. – Sandsynlig har det været den dygtige Peter Ingemarssøn, Forstander for Birgittas Huus i Rom, hvem Ordenen havde at takke for Leos Yndest.