Olafssøn har bragt Biskoppens og Munkelivs Konvents Breve, hvoraf Abbedissen seer, at han for sin Afreise i Henhold til Ordensregelen er bleven forhørt, men at han ei er bleven overbeviist om eller har tilstaaet Noget, der kunde paaføre ham Straf eller Afsættelse. Vadstenas Abbedisse har ved Undersøgelsen af hans Sag brugt den Fremgangsmaade, Biskoppen (i Linkøping) anvender ved sin Visitats af Klostret, da han først modtager Brødrenes og Søstrenes Klagemaal skriftlig, og 2 eller 3 Dage senere efter endt Visitats forelægger Confessoren dem punktviis, og paalægger Abbedissen og Confessoren at rette Feilene hos sig selv og sine Undergivne. En saadan Forsikring havde Broder Lafrans nu udstedt under sin Haand, men tilføiet, at han uden Biskoppens Raad og Bistand ikke troede sig i Stand til at naa det ønskede Maal, især i to Henseender For det Første maatte Lemmernes Antal i Munkeliv fastsættes efter Indtægtens Størrelse, og paa Opfordring erklærede han, at denne i gode og onde Aar efter hans Skjøn kun var tilstrækkelig til 30, Personer, hvad Mad og Drikke angaar, og da det paa Gnadenbergs Generalkapittel var bestemt og af Pave Innocents VIII samtykket, at intet nyt Kloster maatte stiftes eller Konventer indføres, medmindre man havde tilstrækkelig Underholdning for 32 Personer, nemlig 20 Søstre og 12 Brødre, hvoraf 8 Prester og 4 Lægbrødre, saa er det Abbedissens Ønske, at dette Tal i Munkeliv ikke overskrides, og at altsaa ingen Søster optages eller indklædes, førend Antallet er bragt ned til 20, og at senere ingen Søster antages, som ikke duer til at overtage de hende paahvilende Pligter, især den daglige Chorsang. For det Andet har Abbedissen paalagt Broder Lafrans, at han paa det Alvorligste skal overholde Afspærringen mellem Brødrene og Søstrene, saa at der ingensteds findes Adgang fra det ene Kloster, til det andet, uden hvor Regelen tillader det.s Men han har forsikret, at disse Forandringer overstege hans Kræfter, og dog er Klostrets Undergang nær, hvis de ikke hurtig gjennemføres[1].
Om disse Forsøg paa at redde Munkeliv havde nogen Følge, har man ingen Oplysning Man finder kun, at Klostret fremdeles trængte til Brødre. Saaledes afgik 20de August 1510 to Brødre, Laurents Benediktssøn og Jens Jonssøn, fra Vadstena hid, ifølge Anmodning
- ↑ Samtidigt Udkast i Vadstena Brevbog (A. 26) fol. 337. Dette Brev er efter al Rimelighed omtrent fra 1496, og en Følge af den nysnævnte Klage over Munkelivs Confessor.
