sten Aar, indtil han fik skriftlig Befaling at komme hjem igjen[1]. –
Den 5te Febr. 1495 fæstede Birgitta Ølreksdatter, Abbedisse i
Munkeliv (en Værdighed, hun altsaa erholdt ved Elsebe Egardsdatters
Afgang), og Broder Lafrans Olafssøn, Confessor generalis, en
Dom i Bergen til 3 Borgere der[2].
Denne Confessor Lafrans paadrog Klostret Uvillie udenfra og Misnøie indenfra, saa at dets Konventer endog truedes med Opløsning. Dette paastaaes i det Mindste i et Brev af 1ste Januar 1496 fra Bergens Lagmand Erland Anderssøn og Raadmændene sammesteds, hvori de tilmelde Vadstenas Abbedisse, Confessor og Konvent, at det staar meget slet til med Ordenens Kloster Munkeliv, fordi det mangler en god Mand til Confessor. Det er nødvendigt, at der sendes en brav Mand did, som vil Klostrets Bedste, og som forstaar at holde Birgittas Regel ved Magt; ellers er det at frygte, at Brødrene ville fare derfra, de Svenske til Sverige og de Danske til Danmark igjen; thi det gaar ikke nu som i Broder Ketils Tid. Abbedissen, som meest skulde raade, har nu mindst at sige. Confessor Lafrans tager til sig de til Klostret i Testamenter skjænkede Gaver, og giver Abbedissen hvad ham lyster. Ifjor sendtes to Brødre til Nordland for at oppebære Klostrets Indtægt deraf, og da Fisken kom til Bergen, vilde Abbedissen og Klostrets Kjøbmand modtage den for 500 Gylden, men fik Intet. Hvad Lafrans gjorde deraf, veed han selv bedst. Ligesaa bemægtigede han sig den Fisk, Nordfarerne i Høst havde givet Konventerne til Kost. Dette stemmer ikke med Regelen, og Overbringeren af Brevet, Halvard, vil iøvrigt mundtlig berette, hvad der ei gaar an at skrive[3].
Det synes, som om denne Klage har foranlediget nærmere Undersøgelser fra Vadstena. Man har nemlig et, desværre ufuldendt og udateret, Brev fra Vadstenas Abbedisse til Bergens Biskop (Hans Teiste), hvori han takkes for al sin Omhu for Ordenen. Confessoren Lafrans
- ↑ Diar. Vadst p. 150.
- ↑ Diplom i Bergens Museum. Begge Konventets Segl vedhænge endnu i grønt Vox. Søstrenes Segl er ovalt, fremstillende St. Birgitta med sine Relevationer i Haanden, og af Omskriften kan kun læses – – – – conventus – – – – Munkaliif. Brødrekonventets Segl er rundt, fiirdeelt med et Kors og med Omskrift: S. confessoris generalis monasterii Munkaliif. Disse Segl ere mindre end de ved Brevet af 1478 (se Hovedø), hvilke tillige ere smukkere.
- ↑ Afskrift i danske Geheimearchiv efter Ørnhielms Dipl. X. 1047.
