Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/313

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
305.
§ 12. Munkeliv som Birgittinerkloster.


I 1487 udskrev Vilhelm, Biskop af Eichstädt, ifølge Commissorium af Pave Innocents VIII, et almindeligt Generalkapittel for Birgittinerordenen, som skulde begynde mod Enden af August samme Aar i Ordenens Kloster Gnadenberg (Mons gratiæ) i Overfalz. Fra hvert Kloster skulde to af de bedste og dygtigste Munke afgive Møde, og de, der udebleve, skulde belægges med Exkommunikation. Desuagtet nævnes Ingen fra Munkeliv, og Udeblivelsen er ikke berørt i det angaaende Kapitlets Forhandlinger udstedte Dokument, hvori forøvrigt samtlige Mødende opregnes, og for to udeblevne gyldige Aarsager anføres[1]. De i Gnadenberg vedtagne Bestemmelser, for at modarbeide de indsnegne Uordener, maa dog i alle Tilfælde ogsaa være Munkeliv meddeelte[2].

Forøvrigt ere Efterretningerne om Munkeliv efter Branden 1455 i høi Grad ufuldstændige og usammenhængende. En Konvers i Vadstena, Johannes Skrifvare, forlod i Februar 1479 hemmelig Klostret, og lod sin Ordensdragt igjen der. Efter nogle Aars Omflakning kom han til Munkeliv, og blev der antagen som Prestmunk, recepto habitu[3]. Gnadenberg-Kapitlet havde blandt Andet skærpet Bestemmelserne om Visitats fra Moderklostret[4], og 13de August 1489 udsendtes fra Vadstena to Brødre, Birger Jonssøn og Michael Nilssøn, til Munkeliv. Den første vendte strax tilbage, men den anden forblev der næ- Langes Klosterhistorie.

26

    Undtagelse af de i en vedføiet Fortegnelse udtrykkelig St. Antonsbrødrene forbeholdte Eiendomme. (Se Nonneseter i Bergen).

  1. Nettelbla Birgittiner-Kloster. S. 162–184.
  2. Man finder ei heller, at nogen Udsending fra Munkeliv har afgivet Møde ved Birgittinernes Generalkapittel i Marienforst ved Kölln 1516. (Troils Handlingar V. 327).
  3. Diar. Vadst. p. 141. At man der trængte til Brødre, vises nedenfor, ligesom Munkelivs Forfald ogsaa antydes derved, at en norsk Pige Dorothea efter Erkebiskop Gautes og Bergens Biskops Bøn i 1492 viedes til Nonne i Vadstena. Hun maa være den Søster Dorothea Nicolai Nørcha (ɔ: Norska), som efter 23 Aars Profession døde i Vadstena 9de Nov. 1515 med det Skudsmaal af Diariets Forfatter, at hun havde stor Devotion for Treenigheden.
  4. Den 21de Oktbr. 1506 tilskrev en i Vadstenas og Birgittinerne Historie mærkelig Munk, Peter Ingemarssøn, da Forstander for St. Birgittas Huus i Rom, Abbedissen i Vadstena, og indskærpede Filialklostrenes Visitation, der fremdeles forsømtes. Han vælter det aandelige Ansvar for Tilsidesættelsen heraf paa Vadstena, hvis Confessor han truer med Paamindelse af Paven. Troils Handlingar V. 314 ff.