troligen havde tjent Kongen og Riget alle sine Dage, agter nu for En Sjæls Bestandelse at blive hos Munkeliv Kloster og har givet Klostret alt sit Gods i Norge, løst og fast. Idet Kongen derfor paa hans Begjæring stadfæster denne Gave, under Kongen ham desuden Frihed hjemme at sidde og fri at være for al kongelig Tyngsel, Udbud eller anden Tjeneste, uden forsaavidt Kongen maatte tiltrænge hans Raad i Bergen eller andensteds, hvortil han bekvemmelig kunde komme. Sunnfjord Len, som han nu har, skal han fremdeles beholde for Livstid, og Munkeliv nyde i 10 Aar efter hans Død med al kongelig Rente uden Regnskab, Gud til Ære, Kongen og Dronning Dorothea samt deres to 4 Børn, Arvinger og Forældre til gudelig Amindelse[1].
Hensigten med Kongens Ophold i Bergen i dette Aar var for en Deel at undersøge og Lom muligt bilægge de Stridigheder, som længe havde fundet Sted mellem Høvedsmanden i Bergen, Rigsraaden Hr. Olaf Nilssøn af Talgø, og de tydske Kjøbmænd paa Bryggen, der førte idelige Klager over ham. Denne voldsomme Høvding laa nemlig med sin Broder Hr. Peter Nilssøn i aaben Kamp med Hanseaterne, og ved det Forlig, som Kongen fik istandbragt i Prædikebrødrenes Kloster i Bergen kort efter Mikkelsdag 1453, blev Lenet frataget Hr. Olaf og overdraget Magnus Green. Men da Olaf i 1455 havde benyttet sig af Kongens Ophold i Slesvig til at bemægtige sig Elfsborg Slot, og derfra, som det synes, underholdt Forbindelser med Kongens Fiender i Sverige, maatte Christiern, for at fjerne ham fra dette farlige Punkt, nødtvungen gaa ind paa hans Fordring at faa Bergens Kongsgaard tilbage[2]. Imidlertid fik Kongen samtidig hermed det norske Rigsraad
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 25. No. 15 b. Trykt i 1ste Udg. S. 751–752. Af Udtrykkene i dette Brev er det iøvrigt klart, at Hr. Hans Kruchow ikke er bleven virkelig Munk, i hvilket Tilfælde Klausuren ikke kunde tilladt ham at blive staaende i Rigsraadet, eller Ordensregelen iøvrigt at nyde et verdsligt Len, men at han har ladet sig optage som frater ab extra, uden hverken at opholde sig i Klostret eller aflade fra verdslige Sysler.
- ↑ Sagen er vidløftig fortalt af Werlauff, anf. Sted S. 91–120, men han feiler, naar han efter lybske Kilder antager, at at. Olaf ikke efter Løfte har indfundet sig i Bergen 1453. Brevet ovenfor af 9de Oktbr. viser, at baade han og Broderen da vare hos Kongen i Bergen. Detmars Fortsætter (II. 160) siger og, at han kun tog sin Tilflugt til et Kloster (nærmest Utstein eller Halsnø), indtil han havde faaet Kongens frie Leide. Begivenhederne 1465 ere udførlig fortalte af Detmars Fortsætter II. 178–180. Han har noget Nyt, som her er benyttet.
