Hopp til innhold

Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/305

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
297
§ 12. Munkeliv som Birgittinerkloster.


Imidlertid gik det endnu værre til i Klostrets Indre. En Broder Gudbrand ankom om Sommeren 1449 til Vadstena, og berettede, at Munkelivs Prælat (d. e. selve Confessoren) Ingemund havde ihjelslaaet en af Munkene, Broder Olaf, og Gudbrand forsikrede, at Klostret sandsynlig vilde blive forladt, hvis det ikke hurtig fik Hjælp ved Brødre fra Sverige. Hertil sigter vistnok et udateret Brev fra Biskop Olaf at Bergen, oversendt med en Broder fra Munkeliv, hvori han melder Abbedissen og Confessoren i Vadstena Kloster, at Tilstanden i Munkeliv, især i Brødrekonventet, er i høi Grad sørgelig, hvilket Overbringeren, der afsendtes efter begge Konventets Ønske, naar han alvorlig paalægges at tale, vil udførlig kunne fremstille, da Biskoppen nødig vil føre det i Pennen. Men han tør ikke fortie, at Klostret paa Grund af nogle af Brødrenes grove og uhørte Udskeielser i den Grad er udskreget og vanrygtet blandt Folk, at man maa befrygte, at det hellige Sted ganske forlades, dersom, der ikke hurtig hjælpes derpaa. Han raader derfor og beder indstændig, at 3 eller 4 i Regelen kyndige, fredsommelige, forstandige og fromme Brødre snarest muligt maa sendes til Bergen til Klostrets Reform, at de ved Hjælp af nogle brave Munke, som endnu ere der, kan bringe Lydighed tilbage og ganske udslette det Indtryk, Regelens ugudelige Overtrædere have gjort, ligesom Biskoppen lover selv at gjøre Alt, for at fremme eet Gode[1].

Uden Tvivl som Svar herpaa tilskrev Abbedissen i Vadstena Bergens Biskop et ligeledes udateret Brev[2], hvori hun først takket for den Yndest, han hidtil har viist Ordenen og Munkeliv, og beklager høilig,

    lediget som denne af Tydskernes Had til Hr. Olaf Nilssøn. Jfr. Werlauffs 2den Afhandling i Skand. Literat. Selsk. Skrifter XVI. 91 ff., hvor man blandt Andet S. 95 seer, at der i dette Aar er ført Klage over Hr. Olaf af Raadet i Lybek for Kong Chriftoffer, hvilket ligeledes omtales hos Detmar (Grautoff II. 105), ligesom der i Varia Huitfeld. (Arn. Magn. 22. b. fol.) findes et Vidnesbyrd, uden Tvivl fra dette Aar, om at Oldermanden paa Bryggen havde væbnet alle Tydskere, og da han herfor tiltaltes af Kongens Lensherre Olaf Nilssøn, som sædvanlig henskjød sin Sag under Kongen og de tydske Stæder, uagtet de Tydske paa Bryggen vare forpligtede til at svare for norsk Domstol.

  1. Afskrift af Arne Magnussøn, der opgiver, at Diplomet var skrevet med samme Haand, som de i Barth. IV. indførte Breve fra Biskop Olaf. Arne henfører det til 1444, men 1449 bliver rimeligere.
  2. Afskrift i Langebeks Diplomatarium. Jeg har ikke fundet dette Brev blandt Arnes Apographa.