Imidlertid gik det endnu værre til i Klostrets Indre. En Broder
Gudbrand ankom om Sommeren 1449 til Vadstena, og berettede, at
Munkelivs Prælat (d. e. selve Confessoren) Ingemund havde ihjelslaaet
en af Munkene, Broder Olaf, og Gudbrand forsikrede, at Klostret
sandsynlig vilde blive forladt, hvis det ikke hurtig fik Hjælp ved
Brødre fra Sverige. Hertil sigter vistnok et udateret Brev fra Biskop
Olaf at Bergen, oversendt med en Broder fra Munkeliv, hvori han
melder Abbedissen og Confessoren i Vadstena Kloster, at Tilstanden i
Munkeliv, især i Brødrekonventet, er i høi Grad sørgelig, hvilket Overbringeren,
der afsendtes efter begge Konventets Ønske, naar han alvorlig
paalægges at tale, vil udførlig kunne fremstille, da Biskoppen nødig vil
føre det i Pennen. Men han tør ikke fortie, at Klostret paa Grund
af nogle af Brødrenes grove og uhørte Udskeielser i den Grad er udskreget
og vanrygtet blandt Folk, at man maa befrygte, at det hellige
Sted ganske forlades, dersom, der ikke hurtig hjælpes derpaa. Han raader
derfor og beder indstændig, at 3 eller 4 i Regelen kyndige, fredsommelige,
forstandige og fromme Brødre snarest muligt maa sendes til
Bergen til Klostrets Reform, at de ved Hjælp af nogle brave Munke,
som endnu ere der, kan bringe Lydighed tilbage og ganske udslette det
Indtryk, Regelens ugudelige Overtrædere have gjort, ligesom Biskoppen
lover selv at gjøre Alt, for at fremme eet Gode[1].
Uden Tvivl som Svar herpaa tilskrev Abbedissen i Vadstena Bergens Biskop et ligeledes udateret Brev[2], hvori hun først takket for den Yndest, han hidtil har viist Ordenen og Munkeliv, og beklager høilig,
- ↑ Afskrift af Arne Magnussøn, der opgiver, at Diplomet var skrevet med samme Haand, som de i Barth. IV. indførte Breve fra Biskop Olaf. Arne henfører det til 1444, men 1449 bliver rimeligere.
- ↑ Afskrift i Langebeks Diplomatarium. Jeg har ikke fundet dette Brev blandt Arnes Apographa.
lediget som denne af Tydskernes Had til Hr. Olaf Nilssøn. Jfr. Werlauffs 2den Afhandling i Skand. Literat. Selsk. Skrifter XVI. 91 ff., hvor man blandt Andet S. 95 seer, at der i dette Aar er ført Klage over Hr. Olaf af Raadet i Lybek for Kong Chriftoffer, hvilket ligeledes omtales hos Detmar (Grautoff II. 105), ligesom der i Varia Huitfeld. (Arn. Magn. 22. b. fol.) findes et Vidnesbyrd, uden Tvivl fra dette Aar, om at Oldermanden paa Bryggen havde væbnet alle Tydskere, og da han herfor tiltaltes af Kongens Lensherre Olaf Nilssøn, som sædvanlig henskjød sin Sag under Kongen og de tydske Stæder, uagtet de Tydske paa Bryggen vare forpligtede til at svare for norsk Domstol.
