og som Gud, Maria og Birgitta skulle lønne Drotseten for. – Det tredie Brev, der tillige mangler Udskrift, men rimeligviis er til Hamars Biskop, angiver tydeligere Aarsagen til Mangelen: „Paa Grund af den Fattigdom og haarde Tid heri Bergen., for den store Ufred i Søen er, saa her ikke kommer Tilførsel fra Stæderne (ɔ: Hansestæderne), som før var sædvanligt, kunne vi ikke her faa kjøbt til Bjærgning.“ De bede derfor hans „faderlige Naade“ (altsaa en Biskop), at sælge dem Tienden af nogle Kirkesogne, og lade det føre til Oslo, og hvad de ei strax kunne betale, ville de siden med Tak sende. De bede og, at hans Naade vil udgive sine Breve til Presteskabet, at Klostret kan faa nogen Almisse ind, helst i Korn[1].
Med den almindelige Ufred i og udenfor Riget tiltog naturligviis de hanseatiske Kjøbmænds Voldsomhed og Ringeagt for Landets Love. Raadet og Menigheden i Bergen klagede for Rigsforstanderen Sigurd Jonssøn, som lovede at hjælpe derpaa ved et Rigsmøde i Bergen 1441, men som blev udsat paa Grund af de paafølgende Underhandlinger med Sverige og Danmark om Kong Christoffers Valg; de gjentoge sin Klage i 1442 for Kong Christoffer; men der skulde alvorligere Midler til, som ikke stode til Raadighed. Tydskerne paa Bryggen myrdede, plyndrede og fore frem efter egen Lyst uden Hinder[2]. Selv de helligste Steder afholdt dem ikke. Om Sommeren 1447 brøde dermed væbnet Haand ind i Munkelivs Klosterkirke og udreve deraf to af Høvedsmandens paa Bergens Kongsgaard, Hr. Olaf Nilssøns Tjenere, og myrdede den ene af dem. Vel bandsatte Biskop Olaf af Bergen 21de August 1447, disse Ugjerningsmænd og Enhver, der havde staaet eller stod dem bi med Raad og Daad[3]; men han havde neppe Magt til at sætte den kirkelige Straf i tilbørlig Udøvelse, idetmindste afskrækkedes Tydskerne ikke derved.
- ↑ (Troils) Handlingar IV. 370–372, efter den ovenfor omtalte Codex Upsal. No. 6 4to. p. 88. Brevet synes at være til Hamars Biskop, deels paa Grund af Titulaturen, deels fordi Abbedissen beder, at Kornet maa blive sendt til Oslo, der gjør det usandsynligt, at dettes Biskop er meent. Desuden skulde Overbringeren ifølge det andet Brev besøge Hedemarken, og Biskoppen i Bergen paa den Tid, Olaf, Klostrets Patron, havde før været Kannik i Hamar og Sogneprest paa Gran.
- ↑ Evensens Samlinger II. ii. 71–78.
- ↑ Barth. IV. 403–405. 559–561. Dipl. Norv. I. No. 801. Dette Indbrud i Munkeliv var Forspillet til den langt blodigere Scene i 1455, og foran-
