dupplici den 7de Oktober i alle Lande under Nidaros’s Metropolitanhøihed[1]. I 1436 tillod Biskop Olaf af Bergen, paa Ansøgning af Konventet i Munkeliv, Lucie Jonsdatter, skjønt hun kun var 15 Aar gammel, og saaledes 3 Aar yngre end Regelen foreskrev, at optages som Nonne i Klostret, da hun havde nedlagt saamange Penge der, som denne hendes Brøde kunde bødes med i Romergaard[2]. Til Birgittinernes første Tid høre endelig og den oftere nævnte bergenske Raadmands Arvid Ingeldssøns Testamente af 4de Decbr. 1430, hvori han gav Munkeliv 4 Nobler og Anpart i en Fællesgave til flere af Bergens Kirker og Klostre[3].
Neppe var Munkeliv saaledes kommen i fuld Stand, før der allerede blev Spørgsmaal om at bruge dets Brødre til Ordenens videre Forplantning. Da det paa et Møde i Teige 30te Aug 1438 var bestemt, at et Birgittinerkloster skulde stiftes i Finland (i Naadendal, Vallis gratiæ), og Biskop Magnus af Aabo, den forhen norske Rigsraad, den høit agtede Hans Krøpelin m. Fl. havde faaet det Hverv at ordne denne Sag, skrev Biskoppen strax til Confessoren i Vadstena herom, og udbad sig Johan Djekn og Benedikt af Munkeliv til Finland, for at foreslaa Bygningen. Men Confessoren afslog (14de Sept. s. A.) dette, fordi Johan var ukyndig i Klosterreglerne og Bygningskunsten, desuden endnu ikke Lem af Ordenen, og fordi begge vare hjemme i Munkeliv, som var Datter af Maribo og saaledes ei stod under Confessoren i Vadstena. Han tilraadede derfor at tage Brødre fra Vadstena, hvilket og skede[4].
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 15. No. 28; udg. af B. C. Sandvig 1779, og atter optrykt i N. Dan. Mag I. 42 ff. At Birgittas Datter Katharina, der ligeledes blev kanoniseret, fik sin Fest i Norge ligesom i Sverige (22de Marts), er neppe tvivlsomt, skjønt jeg Intet derom har fundet. Jfr. Troils Handlingar. II. 375.
- ↑ Saaledes er uden Tvivl Meningen hos Huitfeld Folioudg 796–797.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 14. No. 10. Schønings Anh. til Domk. Beskr. 8. Han havde, formodentlig efter sin Hustrus Ingerid Simonsdatters Død, givet sig i Provent hos Kannikerne i Nidaros, hvilke han ved et Tillæg til Testamentet af 1432 gav den Gaard i Bergen, som han havde bygget paa Munkelivs Tomt. Sammest. S. 10. Ovenfor S. 282.
- ↑ C. M. Creutz, Birgittiner-Klostret i Nådendal, i „Suomi“ 1849. 212–213, efter Lagus, Handl. t. Uppl. i Finlands Kyrkoh. III. 38. Confessorens Udsagn, at Munkeliv ei stod under Vadstena, er vistnok en tom Udflugt; thi alle Birgittinerklostre skyldte dette og dets Abbedisse Lydighed.
