Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/301

293

§ 12. Munkeliv som Birgittinerkloster.

Fra 1427 maa Munkeliv betragtes som et selvstændigt Birgittinerkloster med dobbelt Konvent; thi i Marts d. A. gav Thorkel Halgrimssøn med sin Hustrus Sigrid Halsdatters Samtykke Datteren Ragnhild ind i St. Birgittas Kloster i Munkeliv, som i Indtrædespenge fik en Tomt i Korskirkens Sogn i Bergen; og 15de August 1428 blev Hr. Arvid i Vadstena indviet til Munk i Brødrekonventet i Munkeliv^[1]. – Imidlertid reiste der sig endnu engang en saa alvorlig Modstand mod Birgittinernes dobbelte Konventer, og saa almindelige Klager over disses hemmelige Omgang, at alt nær havde gaaet tilbage. De dobbelte Konventers Vanrygte havde givet Anledning til, at der i Italien ved denne Tid stiftedes Birgittinerklostre med enkelte Konventer (simplicia monasteria S. Birgittæ), og dette krævede indgribende Ændringer i Ordensregelen, hvilke nu Modstanderne forlangte. Vadstena med sen levende Tradition fra Birgitta modsatte sig naturligviis dette som et Livsspørgsmaal, og en Kardinal, hvem Paven overdrog at undersøge Sagen, indstevnede i Marts 1428 alle Birgittinerklostre med dobbelte Konventer (dupplicia) til at møde i Rom. Blandt disse anføres og Klostret i Bergen i Norge, hvis Tilværelse som selvstændigt Birgittinerkloster altsaa allerede vedkjendtes af Romerhoffet^[2]. Vadstena blev saa alvorligt understøttet af Kong Erik og Nordens i Vordingborg i Juli 1434 samlede Biskopper, at Kirkemødet i Basel endelig gav efter og tillod Brødres og Søstres Samliv. Saaledes er det uden Tvivl gaaet til, at Vadstena-Diariet (S. 77) først;regner Munkelivs Overgang til Birgittinerne fra Aaret 1434, skjønt Alt flere Aar forud var i Stand der. „I dette Aar“, siger Diariet, „begyndte Medlemmer af vor Orden at bebo (inhabitare) Munkelivs Kloster i Bergen i Norge, som før var af Benediktinerordenen“. Under dette Aar omtales derfor dette Kloster ogsaa først som Birgittinernes af de nyere Forfattere, der have omtalt denne Begivenhed. En Følge af, at St. Birgittas Orden nu var overført til Norge, blev naturligviis, at Aslak Bolt, der i 1428 var bleven Erkebiskop i Nidaros, paa et Kirkemøde i Oslo 20de Decbr. 1436 fastsatte, at St. Birgittas Helgendag skulde festligholdes sub festo

sammest. 121. 29–30 74–75. Hertil hører og de ovenf. S. 280 omtalte Beundrere af Kong Erik for St. Birgittas Orden i Munkeliv.

1. Munkelivs Brevbog 159–160. Diar. Vadst. 71.
2. Brudstykket af en Vadstena-Brevbog 4to. paa kgl. Bibl. i Skockholm. Jfr. ovenf. S. 62, hvor denne Stevning fra Rom og Diariets Omtale deraf er anført.