Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/300

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
292
Tredie Afsnit. Bergen.

Planen til Klostrets Reform modnedes hos Biskop Aslak og Abbed Stein, modtoges Birgittinere i Munkeliv, først som Gjæster, senere som vordende Herrer. Mellem 1420 og 1426 nævnes Stein som Abbed og Johannes Ingeldssøn som Forstander[1] i Munkeliv, og begge handlede samtidigt og i fuld Enighed i Klostrets Navn. Efter Steins Hjemkomst fra Rom (Høsten 1421) ere uden Tvivl Bygnings-Arbeiderne for Alvor begyndte af Birgittinerne, medens den gamle Abbed bragte Klostrets Jordebog og Hjemmelsbreve i Orden. Saaledes istandbragtes den oftnævnte Brevbog, der blev afsluttet 3die Juli 1427 af Peter Simonssøn, Kannik i Vexiø og pavelig-keiserlig Notar. Han indleder Brevbogen med den Erklæring, at de gudfrygtige og andægtige Mænd Confessor generalis og Brødre af St. Birgittas Orden i Munkeliv have fremlagt denne Bog, hvori Klostrets Pave- og Konge-Breve, ældre og nyere Kjøbebreve, Gavebreve, Skjøder o. s. v. ere indførte, samt et Skriin, hvori de originale, hele og uskadte, med Segl forsynede Breve rigtig fandtes, og af ham nu vare jævnførte med Afskrifterne o. s. v. Ved Siden af Brevbogen findes tillige en ligeledes 1427 forfattet alfabetisk Liste over de i samme omhandlede Eiendomme, men denne er neppe fuldstændig, indeholder ialfald betydeligt mindre Jordegods, end hvad der i den noget sildigere Jordebog er opført[2]. – Til de sidste Oplysninger, Brevbogen giver, hører den før omtalte Fru Margareta Eilifsdatters Afstaaelse 1424 af to Gaarde til Hr. Stein, Abbed i St. Benedikts Kloster i Munkeliv, ham og Klostret til evig Eie, for Pund engelsk, hun var det skyldig, samt for Huus og Bolig, hun der har havt[3]; samt Sigurd Sæbjørnsdatters Gavebrev af 8de Sept. 1426, hvori hun giver Munkelivs Forstander Hr. Hannes Gaarden Dal paa Stord[4], Klostret til evig Eie, samt sig og Forældre til Sjælehjælp og Bønnehold.

  1. Navnet „Forstander“ bruges ikke i Birgittinerklostrene uden netop i et Klosters Stiftelses-Perlode, førend Arbeidet var saavidt fremmet, at Birgittas Regel knade efterleves. Da valgtes Confessor, og naar Søsterkonventet var i Stand, Abbedissen, som derpaa overtog den hele Bestyrelse. I Munkeliv var der altsaa en Birgittinernes Forstander 1420–1427, en Confessor 1427–1433, og endelig Abbedisse fra 1434.
  2. Denne Jordebog er ligeledes udgivet af P. A. Munch bag i Brevbogen.
  3. Munkelivs Brevbog 111–112. jfr. ovenfor S. 281 og Norsk Tidsskrift IV. 61. 66.
  4. Munkelivs Brevbog 48–49. Andre Hjemmelsbreve fra den sidste findes