„staaende i Abbedens Sted i førnævnte Kloster“, bortleiede en Tomt ved Søen vestenfor Borneskjær (paa Nordnes?) til Hans Borqvard, som tillige da gav Klostret i Testamentgave for sig og sin Hustrus Sjæle et Par Huse efter sin Død, mod at erindres i Brødrenes Bønner[1].
Munkelivs Reform efter St. Birgittas Regel er følgelig foregaaet ved Vadstena-Munke, udsendte fra Maribo paa Laaland i Odense Stift. Dette Kloster var dog selv kun i sin Vorden. Dronning Margareta og Biskop Peter af Roeskilde havde gjort forberedende Skridt til et Birgittinerklosters Stiftelse her, og Kong Erik lovede i 1413 i Vadstena at udføre Planen. I Januar 1416 drog Confessoren selv med Prestmunken Asmund og en Convers derhen fra Vadstena; Confessoren vendte allerede i Mai hjem igjen, „efterat have grundlagt Klostret“, og afsendte senere 3 Søstre og 4 Brødre did[2]. Maribo er altsaa stiftet Aar 1416, men kom først i Virksomhed 1423[3], eller egentlig endnu sildigere. Førend Birgittinerne fra Vadstena havde Maribo Kloster i Stand, paabegyndte de altsaa tillige Munkelivs Reform, og man finder dem vandrende fra det ene Kloster til det andet under denne Tid[4]. Men i Munkeliv skulde kun et fuldstændigt Kloster ombygges efter Birgittas Regel, i Maribo derimod alt bygges fra Grunden af. Følgen heraf blev, at Datteren Munkeliv blev før et fuldstændigt Birgittinerkloster (1434) end Moderen Maribo, hvor man endnu i 1446 ikke havde fuldendt Kirke- og Kloster-Bygningen[5]. Vi kunne saaledes sætte som fast, at Kong Erik af Pommern samtidigt forplantede Birgittinerordenen til Norge og til Danmark.
Om Maaden, hvorpaa Forandringen i Munkeliv foregik, findes ingen Underretning. Vi kunne dog af nogle Adkomstbreve,og andre Optegnelser fra den Tid gjøre os et Begreb derom. Efterhaanden, som
- ↑ Munkelivs Brevbog 42–25. Dette er det første Vidnesbyrd om Birgittinernes Myndighed i Munkeliv. Det usædvanlige Navn Hans Borqvard henleder Tanken paa en anseet Prestmunk i Vadstena Johannes Borqvardi, der blev munkviet 1428, og meget brugtes ved Klostres Anlæg og Visitation. Han blev 1443 Confessor generalis, men fratraadte allerede 1444 og gik til Naadendal Kloster i Finland, hvor han døde 1447. (Diar. Vadsten.)
- ↑ Diar. Vadsten. 49. 53. 155. 56. 57.
- ↑ Script. Rer. Dan. I. 194.
- ↑ Broder Asmund f. Ex., der i 1416 kom til Maribo, kom 1490 hjem til Vadstena fra Norge efter Aars Fravær, og en Søster Botild var i 1416 sendt fra Munkeliv til Maribo. Diar. Vadst. 73, 90.
- ↑ Daugaard, Danske Klostre. 319.
