ikke undertiden andre vigtigere Spørgsmaale, f. Ex. Afhængighedsforholdet til Bispestolene eller udenlandske Moderklostre o. dsl., deraf vare afhængige. I Almindelighed maa man blive staaende ved, at dette eller hiint smerter synes at have hørt til denne eller hiin Congregation, og anføre hvad der taler for og imod en saadan Formodning. Det ældste Augustinerkloster i Norge var udentvivl Elseter eller Helgeseter Kloster for regulære Kanniker ved Nidaros, og St. Johannes Kloster (almindelig kaldet Jonskirken) paa Stranden i Bergen for Barfodmunke. Samtidigt med disse var udentvivl og den Helligaands Kloster paa Øen Halsnø paa Søndhordland og Kastelle Kloster i Bahuuslæn. Utstein Kloster i Ryfylke er derimod meget yngre, maaske først stiftet mod Slutningen af 13de Aarhundrede. Tvivlsomt er det i høi Grad, om Olafsklostret i Hammer har været af denne Orden. Ligesaalidt kan det med Bestemthed afgjøres, om det af Skule Jarl stiftede Reins Nonnekloster ved Throndhjem har været beboet af regulære Chorfruer (Kanonisser). Det stiftedes paa en Tid, da Benediktinerinderne vare af Moden og Klarisserne eller St. Damians Orden (nedenfor under Franciskanerne) endnu neppe kunde naaet til Norge; men det kan ligesaa snart have været et Bernhardinerkloster (næste §).
Vi antage saaledes, at Augustiner-Klostrene i Norge i det Hele ere samtidige med Domkapitlernes Oprettelse, der igjen var samtidig med Erkestolens Stiftelse (1152),[1] og da Augustinerne egentlig vare Kollegiatkirkernes Presteskab, ligger den Formodning meget nær, at de ere indkomne her i Landet netop for at danne dette Presteskab ved de nysstiftede Domkapitler. Men dette maa dog ansees yderst tvivlsomt; thi vi finde intet Spor af Augustinerne i Stavanger, Oslo og Hammer, og de Augustiner-Klostre, som fandtes ved Nidaros og Bergen, dannede netop som regulære Kanniker en Modsætning til Domkapitlets sekulære. Kannikerne ved Domkapitlerne i Nidaros og Bergen have altsaa været sekulære, medens de første i Helgeseter Augustinerconvent, de sidste maaske oprindelig i Jonskirkens Munke og sildigere i Halsnø Kannikeconvent have havt den regulære Corporation af Augustinere, som efter Planen det hele Kapittel egentlig skulde have dannet. I Nidaros har man tydeligt denne Dobbelthed: canonici seculares ved Domkirken i Byen, med fælles Bordhold, men med store Præbender, Frihed for Clausur o. s. v.; canonici
- ↑ Werlauffs Udg. af Anecdoton etc. 76, ogsaa trykt bag Keysers m. fl. Udgave af Kongespeilet S. 186.
