Broder skulde uden Knur tage den Klædning, denne fandt passende for ham. Den skulde kun efter Formandens Bestemmelse vaskes eller udbankes enten af Brødrene selv eller af egne Betjente (fullones), at ikke Lysten til rene Klæder skulde avle aandelig Ureenhed. Formanden skulde adlydes „som en Fader“, der atter skulde sætte sin Ære i at tjene alle med Kjærlighed, ikke at herske over dem med Myndighed m. v.[1]
Man vil let see, at samtlige disse Bestemmelser for Augustinerne ere affattede i saa almindelige Udtryk, at de maatte give Anledning til Afvigelser i mange Henseender. Dette blev og i den Grad Tilfældet, at man regner indtil 150 forskjellige Congregationer af Augustiner-Kanniker, for hvilke alle denne saakaldte augustinske Regel laa til Grund. Af disse ere St. Rufus’s Congregation, Biskop Ivos af Chartres Reform, St. Victors Congregation og de saakaldte Helligaands-Conventer, stiftede af Guido af Montpellier, de meest bekjendte[2]. Ifølge en paa et Lateranconcilium 1139 fattet Beslutning skulde alle disse og flere Congregationer med dem bære den hellige Augustins Navn og følge hans Regel. Hertil slutte sig Pave Benedikt XIIs constitutiones af 1339, der i 64 Kapitler foreskriver alle Augustinerkanniker samme Regel, Observantser, Øvelser, Klædedragt, kort en fuldkommen Eensformighed, der skulde iagttages overalt.
Ordensdragten var i senere Tider i Almindelighed sort; den hos os brugelige Prestekjole er en Efterligning deraf, foranlediget ved Luthers foregaaende Stilling som Augustinermunk Samtlige Kannikecongregationers sikreste ydre Kjendemærke var iøvrigt den særegne sorte Hat (boneta, fr. bonet) med 4 Hjørner eller Snuder, som de vare udenfor deres Bolig. Chorkappen (alba, kanúkakápa) havde de fælles med andre Ordener.
Man kan ikke med Nøiagtighed angive Tiden, da Augustinerne først have faaet Klostre i Norge, men Midten af det 12te Aarhundrede er det seneste Tidspunkt, da dette kan være skeet. Ligesaalidt er det muligt med Sikkerhed at bestemme, til hvilke af de mange Congregationer de forskjellige Augustinerklostre i Norge have henhørt, og efter hvad der ovenfor er anført, kunde ogsaa dette være temmelig ligegyldigt, dersom
- ↑ Disse Regler vare de for Provindsen Dacia (ɔ: de 3 nordiske Riger) vedtagne. De ere trykte i Script Rer. Dan V. 629–633.
- ↑ Her ere Præmonstratenserne, Johannitterne, Dominikanerne og Birgittinerne udeladte, fordi disse Ordener, uagtet de fulgte St. Augustins Regel, almindeligst forekomme under deres særskilte Navne, og saaledes baade kan og bør skilles fra de egentlige Augustinere.
