Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/297

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
289
§ 11. Munkeliv som Benediktinerkloster.


dette, for ingen Brødre mere at have. Dette have flere ærbare Prester, som gjerne vilde været Benediktinere, oftere udsagt, og af de 8 Brødre i Munkeliv, som alt vare indklædte, har han fordrevet Nogle med Løgn og Falskhed, Andre har han betalt fra sig med Penge, Andre har han ladet Biskoppen sætte i Stokken (fængsle), og berøver Munke, der have været i Ordenen i 9 Aar, deres Dragt. Alt dette har han gjort, for at tvinge Brødrene til at forlade Ordenen, og han saaledes faa sin Villie frem.

Disse Beskyldninger mod Abbed Stein angaaende de Midler, han skal have anvendt for at bevirke sit Klosters Overgang til Birgittinerordenen, være nu mere eller mindre paalidelige, – sandsynligt bliver det ligefuldt, at det er slige og andre Anstrengelser fra de øvrige Munkeordeners Side, der have været Aarsag til, at der hengik næsten 5 Aar fra den Tid, Paven havde overdraget Biskop Aslak at undersøge Forholdene, og til han endelig stadfæstede dennes Anordning. Først 15de Juni 1426 fik nemlig Forandringen i Munkeliv pavelig Bekræftelse. Heri gjentages først Pavebrevet af 1421, dernæst hvad ovenfor er anført om Biskop Aslaks Undersøgelse, og derpaa berettes, at denne, overeensstemmende med den ham tillagte Myndighed, havde fritaget Abbed Stein, da denne uanmodet og frivillig nedlagde sin Værdighed, fra hans Løfte og Forpligtelse til St. Benedikts Orden og Regel. Derefter havde Biskoppen høitidelig forandret Munkeliv Klosters Navn til St. Marias og Birgittas Kloster af Frelserens Orden efter Augustins Regel, og indsatte Brødre og Søstre af Maribo i personlig Besiddelse af tidtnævnte Kloster med alt dets Gods. Da der nu fra Kong Erik var fremkommen Bøn om, at Paven med apostolisk Myndighed vilde bekræfte denne Aslaks Foranstaltning, saa skede dette ved nærværende Brev i de sædvanlige Udtryk[1].


§ 12. Munkeliv som Birgittinerkloster.

Saaledes var da endelig Tvisten endt til Birgittinernes Fordeel, maaske ikke uden Voldsomhed og lovstridig Fremfærd mod Benediktinerne;

  1. Munkelivs Brevbog S. 19–22. Biskop Aslaks Reform kunde synes at være foregaaet om Høsten 1425; thi i et Brev af 19de August d. A kaldes Stein Abbed af Guds Naade i Munkeliv, i et andet af 13de Novbr. derimod: Broder Stein, som før var Abbed i Munkeliv; men da han endnu i Brev af 18de Octbr. 1426, da Pavens Stadfæstelse maa været bekjendt, kaldes