Hopp til innhold

Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/295

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
287
§ 11. Munkeliv som Benediktinerkloster.


Efter denne Pavens Bestemmelse var Spørgsmaalet altsaa kun, om Munkeliv kunde bestaa som Benediktiner-Kloster, og dette havde allerede Biskop Aslak besvaret benegtende. Men der vare Andre, der havde en anden Mening, og som af al Magt søgte at hindre Reformen. Det var nogle af Munkelivs egne regelløse Munke og de øvrige Munkeordener i Bergens By og Omegn. Disse frygtede naturligviis den nye Orden, „til hvem Folkets Hu stod“, og ønskede at bevare Munkeliv i den Opløsningstilstand, hvori det var kommet. Neppe var derfor Abbed Stein hjemkommen og Indholden af Pavens Brev bleven kjendt, førend Abbed Thorkel af Lyse og hans Konvent, Prædikebrødrenes Prior Johannes, Minoritternes Gardian Gerlak og disses Konventer i Bergen 20de Januar 1422 udstedte en formelig Forsikring om, at Benediktinerklostret Munkeliv var forsynet med alle fornødne Bygninger m. v., havde tilstrækkelige Indtægter, Fiskeleier, Skove o. s. v., at aatte indklædte Munke foruden Abbeden „som oftest“ opholdt sig deri[1]. Men understøttet af Bergens Biskop gjør Abbeden sig al Flid for at faa hine Munke ud af Klostret og St. Benedikts hellige Regel afskaffet. Derfor har han nylig indtrængt Munke af Frelserens Orden, og i mange Maader viist sin svigefulde Uvillie mod Benediktinerne, hvoraf nogle holdes fængslede af Biskoppen, de øvrige frygte for ufortjent at berøves Klostret og alt dets Gods, hvis de ei ved brave Mænds og deres Ordens-Fædres Bistand reddes[2].

Saaledes havde Medlemmer af de 4 mægtigste gamle Munkeordener forenet sig om at modarbeide de farlige Birgittineres Omplantning paa norsk Grund, og have neppe indskrænket sig til at omhandle Forholdene i Munkeliv. Thi netop paa denne Tid reistes hos Pavehoffet et almindeligt Skrig mod Birgittinernes dobbelte Konventer, der blev saa vel understøttet, at Martin V i 1422 endog befalede, at de skulde skilles ad (ovenf. S. 62). Lykkedes det end Kong Erik og den heri med ham enige Geistlighed i Norden at faa dette Bud forandret, maatte dog alt dette gjøre Paven tvivlraadig, og den forventede Stadfæstelse af Reformen i Munkeliv udeblev. Modstanderne fik nyt Mod og søgte at vinde Udlandets Prælater for sig.

  1. Disse 8 Munke nævnes derpaa ved Navn, og ere vel de samme, som man siden oplyste havde rømt eller vare udjagede af Klostret. Begge Parters Opgaver om Munkenes Antal er vistnok forbeholden.
  2. Afskr. fra L. Gebhardi af Orig. i Lyneborgs Archiv, trykt i 1ste Udg. af dette Skrift S. 776–777.