Brødre ere ivrige for Sjælepleien, ved idelige Prædikener, Skriftemaal og Andagtsøvelser, hvorfor lærde og anseede Mænd strømme til disse Klostre og staa dem bi. Kongen henviser til Overbringeren Abbed Stein, om nærmere Oplysning ønskes, og anbefaler Munkelivs Overdragelse til Birgittinerne[1]. – Endnu blev Tydsklands Keiser Sigismund vundet for denne Sag, der maa have havt en større Betydning i Samtidens Øine end i vore; ogsaa han tilskrev efter Kong Eriks Anmodning Paven et Brev hvori Munkelivs Reform paa det bedste anbefales i almindelige Udtryk[2], og saaledes udrustet har da Abbed Stein, formodentlig om Vaaren 1421, begivet sig til Rom.
Her var man paa den Tid endnu godt stemt for Birgittinerordenen, hvem Pave Martin V havde givet nye og forøgede Friheder den 1ste Mai 1420, og det lykkedes derfor Abbeden at udvirke en pavelig Befaling til Biskop Aslak af 26de Novbr. 1421, at anstille Undersøgelser om det i alle Dele forholdt sig med Munkeliv, som Kong Erik havde forklaret, og saafremt Benediktinerordenen ikke kunde reformeres med Abbeden og den eller de Munke, som nu vare tilbage, at afskaffe Abbedværdigheden og reformere Klostret efter St. Birgittas Orden, hvorpaa til evig Tid St. Augustins Orden skulde overholdes i Munkeliv. Brødre fra Maribo skulde i saa Fald modtage det reformerede Kloster med alle dets Godser, Renter og Privilegier, og uhindrede indrette Bygningerne efter Ordensregelen, samt uden Modsigelse eller Prøveaar optage Birgittiner-Lemmer, deriblandt ogsaa de gjenlevende Benediktinere, om de dertil vare villige. Endelig skulde Biskoppen med apostolisk Myndighed tildele Munkeliv alle de Rettigheder, Friheder, Indulgentser o. s. v, som Klostre af denne Orden nøde[3].
- ↑ Vadstenas Brevbog fol. 115 b–4116. Det er i dette Brev, at Kong Erik giver Nordmændene det ovenf. S. 145 omtalte Skudsmaal. Brevet er uden Datum, men nærmest fra Novbr. eller Decbr. 1420.
- ↑ Vadstena Brevbog fol. 120. b. Han anbefaler Overdragelsen i følgende Billede: Monasticus ordo in magna parte medullæ corruptionem ferens sub cortice, ubi florere putatur illic veraciter putruisse perhibetur, et quia frustra fimo impinguat arborem, qui novit aruisse radicem, consultivum videtur, ut oleastro projecta locum potius de virenti oliva ramus insertus adornet.
- ↑ Munkelivs Brevbog 17–19. Ellers er det mærkeligt, at Paven ei omtaler Biskoppens og Domkapitlets med Kongens stemmende Udsagn, som dog Abbed Stein maa have medbragt, men først i sin senere Besaling af 1426 nævner Aslaks Oplysninger, og det netop i de Udtryk, hvori de i 1420 vare afgivne.
