Udgang, naar først Pavens Bifald var erhvervet[1]. Abbed Stein er neppe afreist til Kirkemødet tidligere end Vadstena-Munken Thorer Andressøn, der drog did fra Vadstena 20de Decbr. 1414, og har altsaa ei udrettet noget for sin Sag hos Pave Johan XXII, som kort efter aftakkede (2den Marts 1415), medens Eftermanden Martin V først blev valgt 11te November 1417, og vistnok ikke strax gav sig af med en tvivlsom Sag, der under de daværende Forhold i Kirken maatte være af saa underordnet Betydning. Kirkemødet sluttedes 22de April 1418, men Abbed Stein er uden Tvivl vendt tilbage før, uagtet han ikke før i August s. A. atter omtales hjemme i Munkeliv. Han skal nemlig kun have været udenlands denne Gang i 3 Aar[2].
Da der saaledes Intet var udrettet ved personligt Møde paa Conciliet, maatte man gaa den sædvanlige Vei med Ansøgninger hos den romerske Curie, og dette er uden Tvivl nærmere bleven aftalt mellem Kong Erik og de norske Biskopper under disses Ophold hos Kongen i Juni 1420 paa Laaland, hvor man netop var sysselsat med Stiftelsen af Maribo Birgittinerkloster[3]. Ved Hjemkomsten fra Danmark til Bergen tog Biskop Aslak Bolt sig for Alvor af Sagen. I Brev til Pave Martin V af 10de Septbr. 1420 oplyser han og hans Kapittel, at det hele Folks Hu staar til den hellige Frelserens Orden, som St. Birgitte havde stiftet, og man har længe ønsket at finde et passende Sted for Ordenen i Norge. Da nu Munkelivs Benediktinerkloster paa Grund af stor Dødelighed, Overfald og fiendtlige Plyndringer næsten er ødelagt, forarmet paa Gods og berøvet sine Beboere, er det Kongens, Rigsraa-
- ↑ Gram oplyser i Anm. til Meursius 560, at blandt de paa Kirkemødet tilstedeværende Prælater fra Norden nævnes Abbas Stoxii pro rege Norvegiæ et monasterio suo et episcopo Lincopensi; og han har allerede giettet, at det urimelige Stoxii er en Læsefeil for Steyn. At her menes Munkelivs Abbed kan neppe være tvivlsomt, især naar vi vide, at han netop da i lang Tid var udenlands, for at fremme Birgittinernes Sag, at han kort forud havde opholdt sig i Vadstena, og nu paa Kirkemødet havde Fuldmagt fra Kongen af Norge og Biskoppen af Linkøping, hvis Interesser netop mødtes i Bestræbelserne for at faa Munkeliv afgivet til Birgittinerne.
- ↑ Jfr. Klagen nedenfor af 1424. Antage vi, at han er reist fra Norge om Høsten 1413, maa han være kommen hjem allerede Høsten 1416, altsaa endog før Martin Vs Valg. Men det er rimeligere, at han har været hjemme en Tid efter Opholdet i Sverige 1414; thi han var tre Gange udenlands og nævnes først i Decbr. 1415 som nærværende i Kostnitz.
- ↑ Dipl. Norv. II. No. 657. Nye Danske Magaz. I. 2.
