Erik under et Ophold i Vadstena Løftet herom. Men hertil krævedes Penge, som Kongen ikke med sin bedste Villie selv kunde opdrive, og det blev derfor uden Tvivl strax Spørgsmaal, om der ikke i Norge skulde gives noget allerede bestaaende Kloster, der med Gods og Bygninger kunde afgives til den nye Orden, hvis Udbredelse Konge, Rigsraad Geistlighed og Almue vare enige om at fremme. Valget faldt paa Munkeliv, saavel fordi Benediktinerne ikke længere nøde sin forrige Anseelse, saa at Klostret, som nedenfor skal vises, næsten stod øde, som og fordi dette Kloster besad store Eiendomme og vidløftige Bygninger, som derfor med forholdsviis ringe Udgift kunde indrettes til Birgittinerne. Abbed Stein kaldtes eller reiste af egen Drift om Høsten 1413 til Danmark, hvor vi finde ham i Januar 1414 i Helsingborg hos Kongen[1], og er derfra, rimeligviis efter Overlæg med denne, reist til Vadstena, hvor han anbefalede en Lappekvinde Margreta, der af brændende Iver for sine Landsmænds Omvendelse ønskede at optræde blandt dem som Missionær, til en Unævnt Prælat, rimeligviis Erkebiskoppen af Upsala[2]. 14de April var han uden Tvivl atter samlet med Kong Erik i Kalmar, hvor han erholdt dennes førnævnte Værnbrev for sit Kloster. Abbed Stein omfattede Planen til Klostrets Reform med Iver og Kjærlighed, ja har vel endog, som Modstanderne senere paastode, fra først af faaet Birgittinere til Munkeliv[3]. Men et Kloster kunde ikke uden Pavens udtrykkelige Samtykke overgaa fra en Munkeorden til en anden, og da netop paa denne Tid et almindeligt Kirkemøde var udskrevet til Kostnitz, har vistnok Ønsket om at faa Planen med Munkeliv udført væsentlig bidraget til, at Abbed Stein, skjønt allerede en gammel Mand, blev valgt til at møde paa dette Concilium som Afsending fra Norges Konge og Linkøpings Biskop, i hvis Stift Vadstena Kloster laa. Paa Kongen, Abbeden, Bergens og Linkøpings Biskopper beroede nemlig denne Sags
- ↑ Her udstedte han denne Dag en Vidisse. Dipl. Norv. I. No. 640. 641. Han var her sammen med Biskop Arne af Skalholt, hvem han overdrog Opkrævningen af Munkelivs Tiender og Landskyld paa Vestmanøerne (ovenfor S. 267). Hist. eccl. Isl. II. 39. 468.
- ↑ Handl. rör. Skand. Hist. XXIX. 22.–24 Brevet er uden Aar, men kan vist med fuld Sikkerhed dateres 17de Marts 1414.
- ↑ Jfr. Klagen af 1424 nedenfor, hvor det siges, at det da snart var 12 Aar siden at Abbed Stein første Gang bragte Birgittiner-Munke til Bergen. Det er vel de nedenfor nævnte to Munke, som Kongen havde nedsendt for at vælge Plads for et Birgittinerkloster.
