Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/290

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
282
Tredie Afsnit. Bergen.

Herimod skulde Abbed efter Abbed ubrødelig lade holde en evindelig Messe, saalænge Klostret staar, ved vor Frues Alter oppe i Choret. Som Følge af denne Gave gjorde Abbed Stein og alle hans Konventbrødre samme Dag hende deelagtig i alle Brødrenes gode Gjerninger. Saalænge hun levede, skulde hun desuden beholde den Bolig, hun nu havde i Abbedens Bygning, nemlig to Kjældere, to Stuer, en Bod, to Kover og et Loft. Ligesaa skulde hun have to Kjør og en Hest fodrede, og efter hendes Død skulde der holdes en evig Sjælemesse 4 Gange aarlig for hende og hendes Forældre[1].

Fra de første 13 Aar af Abbed Steins Embedstid omtales ingen Kjøb eller Mageskifter, men fra 1418–1420 forekomme flere saadanne, hvis Hensigt synes at have været at erhverve saa mange og store Tomter som muligt i Strøget omkring Klostret. Dette bør vistnok sættes i Forbindelse med den indgribende Reform, hvortil vi strax skulle gaa over[2]. Blandt disse Mageskifter ville vi kun nævne et af 28de Septbr. 1420 med Raadmand Arvid Ingeldssøn og Hustru Ingerid Simonsdatter. Imod Afstaaelsen af nogle Tomter i Korskirkens Sogn i Bergen fik 4 Munkeliv Kloster tilbage de Tomter, som Arvid og hans Hustru før havde af Abbeden tæt op under Klostret mod Stranden, med alt hvad dertil hørte, og de nu havde i Værge, undtagen Bygningerne, som de skulde lade bortføre. Fremdeles skulde de have de Huse oppe ved Klostret, som de før have havt der, i 40 Aar uden Leie, hvorpaa de skulde tilfalde dem eller deres Arvinger; Tomterne ved Søen og de Huse, derpaa bleve byggede, skulde de ligeledes have afgiftsfrie i 80 Aar, og nyde al den Frelse og Frihed, som af Konger og Høvdinger er Klostret, dets Gaarde og Jorder forundt. Men efter de 80 Aars Forløb skulde alle Tomterne ved Søen uigjenkaldelig falde tilbage til Klostret med alle derpaa byggede Huse, dog saa at Arvids Arvinger eller de, han undte det, skulde have Fortrinsret til sat leie Husene mod passende Afgift[3].

Vi have ovenfor S. 61 omtalt, at Kong Erik af Pommern og Dronning Philippa ivrigen toge sig af Birgittiner-Ordenen, og stræbte at forplante den fra Vadstena til Danmark og Norge. Allerede Dronning Margreta havde tænkt herpaa, og i Mai 1413 gjentog Kong

  1. Munkelivs Brevbog S. 32–34.
  2. Munkel. Brevb. 145. 69–71. (jfr. Saml. t. Norg. Hist. II. 333–337). 27. 28. 128–129. 160–161.
  3. Dipl. Norv. III. No. 652. Arvid gav Tomten 1432 til Nidaros Domkapittel.