tet i selve Havnene, og det er et sørgeligt Vidnesbyrd om det før saa søstærke Norges Vanmagt, at dette uden Frygt eller Fare forsøgtes og lykkedes; Det rige Bergen blev især Maalet for deres Overfald. Hvorofte de hjemsøgte denne By er tvivlsomt, og her er ikke Stedet at opklare dette; men de have rimeligviis været her baade i 1392, 1393 og 1395, og forlode sidste Gang Byen plyndret og brændt[1]. Blandt de nedbrændte Kirker maa Domkirken og Munkeliv have været. Thi vi feile neppe, naar vi antage, at det er disse Begivenheder, som gave Anledning til, at Pave Bonifacius IX 16de Jan. 1399 tilstod alle de Troende, der med deres Bønner besøgte Bergens St. Sunnive helligede Domkirke og Munkelivs Kloster af St. Benedikts Orden, samt understøttede disse Kirkers Bygning, samme Aflad som dem, der forrettede deres Andagt ved Kirken Portiunkula udenfor Assisi[2]. Afladen gjaldt aarlig paa St. Sunnives Dag (10de Juli) og de 2 paafølgende Dage. Bergens Kapittel og Munkelivs Konvent skulde hver udvælge 4 skikkede Mænd til at modtage de Bodfærdiges Skriftemaal og give dem Afløsning for alle Synder, som Pavestolen ikke havde forbeholdt sig at afgjøre[3]. Bergens Geistlighed og Munke have altsaa ikke ved egne Midler formaaet at gjenopbygge sine Kirker, og derfor har Paven her grebet til det virksomste Middel for at vække almeen Bistand, som man kjendte. Forøvrigt har vel og den store Pest, som i 1392 og 1393 hjemsøgte Norden, særlig Norge og Lybek, bidraget sit til den almindelige Elendighed[4]. Hertil kom endelig for Munkelivs Vedkommende en anden og mindre overgaaende Ulykke, nemlig at Benediktinerordenen i det Hele her som i andre Lande havde tabt sin store Anseelse blandt Menigmand.
Nu maatte Munkeliv sælge Jordegods. Den sidste Efterretning om Broder Jon som Abbed er et saadant Salg, da han 7de Juli 1405 solgte til Arne Andressøn og Hustru Ingeborg Einarsdatter det Huus, Klostret eiede i Fedjar, og havde faaet af Thore Subtilis. Huset skulde de beholde for Livstid, og have Ret til at hugge det Fornødne hvorsomhelst
- ↑ Detmars Chrønike ved Grautoff I. 359 ff. 494–495. 371. 497 ff. Islandske Annaler 360 ff. Disse Begivenheder have maaske og givet det første Stød til, at Norges Fart paa Grønland standsede, skjønt det først var efter Bergens Ødelæggelse 1439, at den aldeles ophørte.
- ↑ Dette var Franciskanernes berømte Moderkirke, og Portiunkula-Afladen ansaaes for den virksomste af alle.
- ↑ Munkelivs Brevbog 90–91–93.
- ↑ Islandske Annaler 364. Corner hos Eccard 1166.
