i Klostrets Skove, og have Havnegang for to Kyrlag Sauer paa Klostrets Øer under Fedjar. For alt dette havde han faaet fuld Betaling[1]. Kort Tid derefter maa Jon være bleven valgt til Biskop af Skalholt, da Formanden Vilhelm døde 1405. Imidlertid blev han først 1408 indviet af Erkebiskop Askell og kom dette Aar til Island, hvor han i September holdt sin første biskoppelige Messe, og derpaa efter gammel Sædvane herligen beværtede sine Tilhørere[2]. Naar han fratraadte sin Værdighed i Munkeliv er ikke optegnet. Han døde paa Skalholt 1413.
Hans Eftermand i Munkeliv var den sidste Benediktinerabbed Stein (1405?–1426). Han fik 29de Oktbr. 1408 Kong Eriks Værnbrev, hvori han tog Abbeden og Munkene af St. Benedikts Orden i Munkeliv under sin Beskyttelse, samt bekræftede alle dets Friheder og Rettigheder; ligesom han 29de April 1414 tilstod Munkeliv al kongelig Ret over dets Gods, Landboer, Hjon og Tjenere hvorsomhelst i Riget[3]. Førend denne Abbeds mærkelige Virksomhed omhandles, skulle vi nævne de mindre vigtige Oplysninger om Klostret i hans Tid. I 1410 førte han for Biskoppens Aslak Bolts Domstol Proces med Sigurd Bjørnssøn, Raadmand i Bergen, angaaende Retten til Gaarden Vang i Sogn, som denne i 14 Aar havde brugt og taget Landskyld af uden Klostrets Samtykke. Gaarden tildømtes Klostret, da Sigurd udeblev den Retsdag, han skulde bevise sin Adkomst; men i 1413 blev Sagen opgjort derved, at Sigurd paa egne og Thorgils Rostungs Vegne stadfæstede det Jordebytte, som for længere Tid siden var afsluttet med Biskop Jon af Skalholt, da Abbed i Munkeliv, og hvorved Klostret skulde have Gaarden Grisen i Bergen imod Vang i Vik i Sogn, der efter begges Død ligeledes skulde tilhøre Klostret. Dette Forlig blev i 1425 atter stadfæstet af Sigurd Bjørnssøn[4]. – Ligesaa hændede Ab-
- ↑ Munkelivs Brevbog 67.
- ↑ Finn. Joh. hist. eccl. Isl. II. 339. 465–466.
- ↑ Munkelivs Brevbog 16–17. Det første Brev er paa Latin, det andet derimod paa reent Svensk; i begge staar, som sædvanligt i ikke norske Breve, Norge i Titulaturen efter Danmark og Sverige. Længere henne i Brevbogen (S. 24) findes disse samme Breve paany afskrevne, men uden Datum, og med den Forandring, at der staar Abbedisse istedetfor Abbed, og af St. Birgitte Orden istedetfor Benedikts. Ere disse Breve atter givne og ikke maaske kun paatænkte som Sikkerhed for Birgittinerne der, høre de i alle Fald til en senere Tid.
- ↑ Munkelivs Brevbog 71–72. 75–76. 73–75.
