Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/282

274

Tredie Afsnit. Bergen.

og en Guldring^[1]. – Ved 1339 meldte Biskop Haakon i Bergen Biskop Erik af Stavanger, at Abbed og Konvent af St. Michaels Benediktinerkloster havde klaget for ham over, at Provsten Hr. Ivar paa Vanesyn (paa Lister) tilføiede dem mange Forurettelser ved at forringe, berøve dem og til egen Fordeel raade over Klostrets Godser i den Egn, ja endog havde bandsat Munkenes Landbønder og Ombudsmænd. Han anmodede derfor sin Broder Biskoppen at holde Hr. Ivar i Tømme, hvis han (Haakon) ikke skulde nødes til selv at gaa frem mod Ivar med den apostoliske Myndighed, hvormed han her i Riget var personlig beklædet^[2]. En Følge af denne Klage var det maaske, at Ivars Eftermand som Provst paa Lister Hr. Einar paa Vanesyn i 1346 for et Aar selv forpagtede Klostrets Landskyld paa Lister for 80 Maaneders Matebol i Smør, Huder og Varer^[3]. 1340 sluttede Hogne en Rydnings-Kontrakt med Einar Einarssøn. Denne skulde paa sin Bekostning oprydde og bebygge Gaarden Herfangsdal i Oster, som i 10 Aar havde ligget øde. Han og Arvinger skulde derfor eie den halve Gaard, mod at tilsvare al Aabod evindelig, og Abbeden have 3 Løber Smør aarlig. Hvad Gaarden senere efter uvillige Mænds Skjøn gav Mere af sig, skulde tilfalde begge Parter til Landskyld og Kongen til Leding^[4].

Ogsaa Gaverne til Munkeliv vedbleve endnu. – 2den Decbr. 1340 gav Hr. Finn Ogmundssøn Gaarden Rud i Hardanger til Munkeliv, sig til Sjælehjælp og Bønnehold^[5], og 12te Marts 1341 gik Haakon Gunnarssøn med sin Hustru Thora ind i Munkeliv i Provent, og gav da sig til Bordhold og deres Sjæle til Frelse 50 Maaneders Matebol i deres Eiendomme paa Lister, Klostret til uindløselig Odel, samt desuden 7 Mark brændt. Herimod lovede Abbeden dem begge slig Mad og Drikke, som Prestbrødrene have i Konventet, og desuden Pitents og Øl som de, ligesom de skulde være deelagtige i alt det Gods, der gjordes i Klostret Nat og Dag. Desforuden skulde de hvert Aar have et Pund Meel og 2 Løber Smør hver til Kost, hvis de ei vilde spise i Abbedens Huus. Efter deres Død skulde Klostret eie Begges Senge ligesom an-

1. Munkelivs Brevbog 65–67. Trykt hos Suhm XII. 408 De øvrige Kjøbebreve fra Hognes Tid findes i Brevbogen S. 143 og 163–164.
2. Dipl. Norv. I. No. 262.
3. Munkelivs Brevbog 36. En Svein Guttormssøn var forud Klostrets Ombudsmand og stillede i 1346 Pant for Oppebørslerne. Sammest. 101.
4. Munkelivs Brevbog S. 81.
5. Sammesteds 132. jfr. Saml. t. N. Folks Hist. I. 142–143.