dre Proventmænds, og kom de ikke i Klostret, skulde ligefuldt Godset tilfalde dette[1].
Nu vide vi Intet om dette Kloster før i det store Mandedøds-Aar 1349, hvis Hærgninger i Landet ere bekjendte. Om de i Bergen anstillede Processioner for at formilde Himmelens Vrede, berettes nedenfor ved Nonneseter; og uagtet vi udenfor denne Notits Intet finde om Munkelivs Skjebne i Pestens Tid, er den mærkelige Standsning af alle Efterretninger om Klostret i de første 12 Aar derefter dog et Beviis for dens indgribende Følger. Munkelivs Brevbog, der hidtil har ofte aarlig indeholdt flere Kjøbebreve o. s. v., har intet Brev mellem Aarene 1349 og 1361, og denne Taushed – forekommer det os – er et høirøstet Beviis om Pestens Virkninger paa de Munke, den i dette Kloster har sparet. Hvorvidt Abbed Hogne har overlevet Pesten, ere vi derfor ikke istand til at afgjøre; han nævnes ikke efter den Tid. Men fra Pestens Dage haves endnu 3 Testamenter vedkommende Munkeliv. I det første af 19de Septbr. 1349 vælger Fru Ingeborg Munansdatter sit Gravsted hos Brødrene i St. Michaels Kloster ved vor Frue Alter hos sin Mand Nikolas, og giver dem derfor 10 Løber i Gaarden Hvam i Sogn, hvoraf Klostret før havde faaet en Deel, mod at Brødrene hver Frue Messe skulde erindre hendes Sjæl samt holde hendes Aartid. Fremdeles gav hun Brødrene en blaa Silkekappe for 30 Sjælemesser, samt et guldvirket Skaut at have om vor Herres Legeme. Samme Dag gav Nikolas Plogpenning, frisk paa Sjæl men syg i Legemet, 10 andre Løb i samme Gaard og i samme Anledning til Munkeliv mod Gravsted ved Maria Alter hos Ingeborg Munansdatter sin Hustru, samt paa lige Vilkaar[2]. – 26de Septbr. gjorde Thorgeir Thorsteinssøn, ligeledes syg i sin Krop, sit Testamente, valgte Gravsted i Munkeliv og gav derfor Gaarden Vik, som han forhen havde lovet Klostret i Provent for sig; desuden for sin Sjæl Gaardene Sviasloki og Dal samt en Sølvskaal paa 11 Ører, sig til Aartidehold. Brevet er udstedt i Munkeliv, hvor altsaa Pesten dengang rimeligviis var[3].
Først i 1361 findes atter Noget om Munkeliv, da Kong Haakon
