Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/281

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
273
§ 11. Munkeliv som Benediktinerkloster.

daglig Preste-Spisning og mod iøvrigt at have det som andre Proventmænd[1]. I de første Aar har Abbed Heming havt en betydelig Sum at udrede i Pavetiende, hvortil de rede Penge i Klostret ei have forslaaet; thi 25de Mai 1329 indløste han 15 Maaneders Matebol i Gaarden Læderøy, som han havde pantsat til Helge Ivarssøn for Mark brændt til Pavetiende, og 20de Decbr. s. A. betalte han ham atter 47 Mark brændt, ligeledes laante til Pavetiende, og hvorfor Klostret havde pantsat 31 Maaneders Matebol i Læderøy, Lidarland og Løiningar, hvilke Gaarde nu faldt tilbage til Klostret[2]. Forøvrigt vedblev ogsaa han at kjøbe Jordegods[3], skjønt man fra ham har de første Vidnesbyrd om, at Munkeliv solgte og pantsatte Gods; deriblandt i 1331, da han og hans Konvent solgte Gaarden øfste Mjølde i Øster mod Løsningsret inden ti Aar for Kjøbesummen[4]. Om Retten til Gaarden Sexin fik Abbed Heming i 1331 Proces, der paadømtes af Bergens Lagmand. Da Broder Høgne paa Munkelivs Vegne krævede Brynjolf af Sexin 2 Aars Landskyld af Gaarden, som Benedikt Rumfarssøn havde givet i Provent for sig, oplyste Brynjolf, at (Kongens Klerk og Kannik ved Apostelkirken) Paal Styrkarssøn havde forbudt ham at betale Landskylden til Andre end ham. Men Dommen blev, at Brynjolf skulde yde den til Munkeliv, indtil Gaarden blev det fradømt paa lovlig Maade[5]. – Abbed Heming beseglede iøvrigt i 1329 Biskop Audfinns Appel til Paven mod Erkebiskoppens Besættelse af Dals Kirke, og satte i 1334, i Mangel af Notarius publicus, sit Segl under Utsteins Abbeds Appel mod Stavangers Biskop[6]. Han forekommer sidste Gang i Begyndelsen af 1336 og maa være død enten i dette eller følgende Aar.

Eftermanden, den nysnævnte Hogne (1336 eller 1337–1349?), nævnes første Gang som Abbed i Octbr. 1337. Fra nu af omtales færre Kjøb af Jordegods, skjønt Klostret ei har manglet rede Penge; thi efterat Abbeden nylig havde kjøbt en Gaard tildeels for engelsk Mynt, laante han i Febr. 1338 Hr. Erling Vidkunssøn 110 gamle Mark og 20 Løber Smør mod Pant i Jordegods i Hardanger, et forgyldt Kar

  1. Munkelivs Brevbog 50. 57–58.
  2. Sammesteds 108. Helge Ivarssøn nævnes ovenf. S. 72.
  3. Sammesteds 130. 148. 89. 57.
  4. Sammest. 123–124. Dette vidner vel om Pengetrang paa den Tid.
  5. Sammest. 120 og 139. Paa sidste Sted kaldes Gaarden urigtig Sæm.
  6. Barth. IV. 271. Dipl. Arn. Magn. fasc. 33. No. 4.