Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/279

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
271
§ 11. Munkeliv som Benediktinerkloster.

Lagmandsdom af 11te Marts 1323 blev Gaarden tildømt Munkeliv, og Brugeren, der ei mødte, idømt Landnam samt Kost og Tæring til Abbeden[1]. I 1325 havde Klostret atter Proces med den nysnævnte Thorald. Broder Bodvar klagede paa Abbed Ivars Vegne over, at Thorald forholdt Klostret Gaardene Sælltar, Milliostnar (Mid-Lysne?) og Krangey, som Odd Jørundssøn og Ulvilde hans Kone havde givet i Provent for sig til Munkeliv. Thorald, hvis Datter var hine Folks Arving, mødte ikke eller lod møde, medens derimod Bødvar beviste, at hine Ægtefolk virkelig havde givet Klostret disse Gaarde, som derfor af Lagmanden fradømtes Thorald, indtil han paa lovlig Maade sagsøgte Klostret derfor[2]. – 22de Juni 1325 mægledes Forlig mellem Abbed Ivar og Broder Bødvar paa Konventets Vegne i Munkeliv paa den ene Side, og Sighvat Kolbeinssøn Lagmand paa Orkenøerne og hans Medarvinger paa den anden. Abbeden klagede over, at Klostret i 5 Aar var forholdt 5 Bol i Gaarden Thveit i Odde, som Abbed Einar ifølge irettelagt Brev havde kjøbt af Hr. Svein Brynjolfssøn. Den anden Part svarede, at Hr. Einar Abbed havde i Forvaring 100 gamle Mark, som var dem tilfalden i Arv 2 Aar før Abbeden døde, og disse 100 Mark, sagde de, havde han ingen Rigtighed aflagt for, ligesom de tilbød at bevise, at han havde erkjendt, at hiin Gjæld hvilede paa Jorden. Men da det for begge Parter vilde blive seent og vanskeligt at forfølge deres gjensidige Ret efter Loven, enedes de paa Lagthinget om, at Brødrene i Michaelskirken skulde beholde Gaarden Thveit, men frafalde Fordringen paa Landskylden, der stod tilbage, hvorimod igjen Sighvat og hans Part opgave al Tiltale til Klostret[3]. Dette Forlig maa og have været vel meent; thi 6te Juli derefter gav Sighvat Lagmand i sit Testamente til Munkeliv Kloster Gaardene Lydin og Sauraas, som skulde ligge under Klostret saalænge Munkene holdt ham og hans Sjæl, hvad de havde lovet. Dette Gods havde han selv erhvervet og ikke arvet efter Nogen[4].

Abbed Ivar døde i Febr. 1326, og efterat han var begraven, samledes Munkene den 26de Febr. i almindeligt Kapittel for at vælge en ny Abbed. Her bleve de Alle enige om at overdrage Valget til Biskop

  1. Munkelivs Brevbog 101–106. Suhm XII. 357.
  2. Sammesteds 103–104.
  3. Sammesteds 155–157.
  4. Sammesteds 108–109.