Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/278

270

Tredie Afsnit. Bergen.

da hun kom til Munkeliv, saa blev Gaarden Klostret tildømt^[1]. – Fra Abbed Einars Tid er nu kun at tilføie, at han i 1308 blev med Biskoppen af Bergen indsat af Hr. Bjarne Erlingssøn til Executor af hans Testamente; hans Kloster fik som andre Klostre en Mark brændt^[2].

Abbed Einars Eftermand Ivar (1321–1326) kaldes 14 August 1321 „electus confirmatus til Abbed“^[3], og Formanden er følgelig afgaaet kort Tid forud^[4]. Paa denne Dag blev Klostrets Inventarium overleveret ham. I samme opregnes følgende: Først det Bordtøi (borðbunaðr), som Abbed Einar kjøbte: 2 Kalke (spirur) indvendig og udvendig forgyldte, den ene med Laag, vægtige 8 Mærker mindre end 2 Ørtuger; 2 Kar med Stet (stettarker) og Laag paa 10 Mærker $\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Øre; 17 smaa og store Skaaler (skáler) uforgyldte, paa 18 Mærker; 3 Skaaler med gyldne Plader (með gylltum beitum), en med Emalje (smellt), en forgyldt Kalk med Emalje, der heder Jomfruen og veier $\scriptstyle 6{\frac {1}{2}}$ Mark; en forgyldt Kalk med Laag paa 5 Mark; en anden paa 4 Mark; to Laagekar paa 9 Mk.; en uforgyldt Sølvskaal, kaldet Erkebiskoppen, 3 Mk.; to Stettekar uden Laag eller Forgyldning 3 Mk. og 3 Ører; endelig 4 udvendig forgyldte „Roser“. Derpaa opregnes de rede Penge: I engelske Penge 17 Mark brændte, i norske Penge 54 Mark i en Sæk; i en anden Sæk omtr. 48 Mark, i en 3die 41 Mark, i en 4de omtr. 23 Mark. Her afbrydes desværre Opregningen, da Resten af Haandskriftet er tabt^[5]; men allerede denne Stump viser, at Klostret var rigt, ligesom vist ikke Mange i Norge have havt saamange rede Penge liggende som Abbeden i Munkeliv. Ogsaa denne Abbed forøgede aarlig Klostergodset med nye Indkjøb^[6], og maatte føre Processer, for at forsvare det før erhvervede. Den vidløftigste af disse angik en Gaard nederst paa Lærdalsøren i Sogn, som var givet til Klostret af Thorald Bjarkleif, men Andre siden uden Hjemmel havde brugt. Ved

1. Munkelivs Brevbog 79–80. Man seer heraf, at Abbeden mødte for verdslig Domstol i Eiendomssager, ialfald naar Kongen stevnede ham.
2. Dyrskjøts Afskrift i danske Geheimearchiv.
3. Benediktinernes Abbedvalg (electio) maatte nemlig bekræftes af Stiftets Biskop. Abbeden kaldte sig derpaa confirmatus abbas, indtil han var bleven viet; da først blev han Abbed af Guds Naade.
4. Han levede endnu 15de Mai 1321, da han udstedte Vidisse af Kong Haakons Forordning om Kansler-Embedet. Dipl. Norv. I. No. 164.
5. Sidste Blad af Björgynjar Kálfskinn S. 84.
6. Munkelivs Brevbog 163. 37. 144. 35.