Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/277

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
269
§ 11. Munkeliv som Benediktinerkloster.

Gaard for at fri sig for Krav paa en anden[1]. Af Munke i Runolfs Tid navngives tre, Thorgils, Arne og Haakon.

Han døde i Begyndelsen af 1305, og ved St. Halvards Tid (15de Mai) d. A. blev Einar, forhen Abbed i Selje, forflyttet derfra til Abbed i Munkeliv (1305–1321)[2]. – 12te April 1306 kundgjorde han med to verdslige Herrer, at de efter Kong Haakons Bud havde undersøgt Biskop Arnes Fordring paa Gaarden Thoskar, som Kong Erik paa sit Yderste skulde have givet Biskop Narve, og henvendt sig til Enkedronning Isabella, som i Overvær af Hr. Bjarne Erlingssøn, Provst Finn ved Apostelkirken, Prædikebrødrene Halvard og Arnfinn, paa Bredestuen i Bergens Kongsgaard vedgik Gaven, som de Tilstedeværende med flere af Raadet bekræftede[3]. Ligesaa brugtes Abbed Einar som Vidne ved flere af de Stridigheder, som i 1309–1312 fandt Sted mellem Bergens Biskop og Erkebiskoppen angaaende Retten til at besætte Færø Bispestol og til subsidium pallii[4], samt til at udstede bekræftede Afskrifter af Freden mellem Norge og England 1269, og af Pave Gregor IX’s Skytsbrev for Hospitalet paa Fane af 1228[5]. – Forøvrigt synes ogsaa denne Abbed at have bestyret Klostergodset vel, og forøget det ved nye Kjøb eller samlet det ved Mageskifter. Af Hjemmelsbrevene[6] har kun en Lagmandsdom af 1306 nogen særlig Interesse. Ifølge Kong Haakons Bud og Befaling mødte Abbed Einar paa sit Klosters Vegne i Rette for Erling Agmundssøn og Hauk Erlendssøn Lagmand. Baard Slaatesvein med Hustru Sigrid klagede over, at Hr. Abbed Einar ulovlig havde lagt under Klostret Sigrids Gaard Havabrekka i Strandebarm. Han beviste ved to Vidner, at hendes Moder Thora og Søster Sigrid havde besiddet Gaarden det Aar, Moderen døde. Men da det ikke kunde oplyses, i hvad Egenskab hun besad Gaarden, og Abbeden beviste med mange Mænds Prov, at Thora og Sigrid havde afstaaet hiin Gaard til Abbed Erik og Klostret, den Tid hun gav sig i Provent der, mod at klæde og forsørge Sigrid, der var blind,

  1. ↑ Munkelivs Brevbog 145–146.
  2. ↑ Script. Rer. Dan. IV. 418. Suhm XI. 506.
  3. ↑ Dipl. Norv. III. No. 64. jfr. Saml. til Norske Folks Hist. V. 543.
  4. ↑ Bergens Kalvsk. 102. Barth. IV. 551–555. Suhm XI. 716.
  5. ↑ Barth. IV. 339. Suhm X. 894. – Dipl. Norv. II. No. 6.
  6. ↑ Munkelivs Brevbog 117–118. 79–80. 111. 42. 41. 165. 150–151. 35–36. 154–155. 40–41. 154. 155. 99. 165–166.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Lange_-_De_norske_Klostres_Historie_i_Middelalderen_(2nd_ed.).djvu/277&oldid=222312»