at han allerede i Kong Haakon Haakonssøns Tid var i offentlig Tjeneste, maa han have opnaaet en høi Alder, og hans mange forskjellige Hverv som pavelig og kongelig Sættedommer, som Kongernes Raadgiver, Medlem af Regjeringen m. m. vidne om, at han tillige har været en brugbar og i verdslige Sager bevandret Mand.
Hans Eftermand som Abbed var Ranulf eller Runolf (1299–1305), der som sin Formand synes at have været en klog Huusholder, i hvis Tid Klostrets Gods fremdeles forøgedes. Han fik 1300 i Anledning af Kongeskiftet fornyet Værnbrev for sit Kloster af Kong Haakon V i de sædvanlige Udtryk[1]. Han vedblev at indkjøbe Jordegods, som næsten altid betaltes med rede Penge: skjært Sølv, de bedste engelske Penge, nye engelske Penge, brændte og hvide Mark o. s. v., sjeldnere med Kvæg eller Varer[2], Vidnesbyrd om Klostrets Velmagt. Ligesaa optoges fremdeles Proventfolk. I 1302 fik Klostret en forhen paa Indløsning solgt Gaard Brunland i Utvik til Odel, tilligemed en Stue i nedre Slo, imod at Sælgerens Søn Baard Kaaressøn fik Provent i Munkeliv. I Runolfs Tid gaves ligeledes Gaarden Hovland til Klostret, mod at en Kvinde Sigrid skulde have Tilhold der ved „Smedebordet“ med halvt Drikke til Maaltiderne. Herfor skulde hun til Klostrets Nytte udrette hvad hun orkede og forstod, men syntes hun ei om sig der og drog sin Vei, skulde Gaarden dog tilhøre Klostret[3]. – I Anledning af, at Munkeliv havde kjøbt to Gaarde, som Hr. Ivar Lodinssøn havde solgt af sin Hustrus Fru Gudruns Medgift, dømte Kong Erik Magnussøn ham til at gjengive hendes Arvinger dette Gods og give Munkeliv andet Gods i Stedet, og da Kong Haakon i 1303 stadfæstede denne Dom, opfyldte Hr. Ivars Frænde Jon Lodinssøn dette Bud; saavel det ældre som det nu tilbudne Gods blev værdsat i udsendte Munkes Overvær, og Abbed Runolf og hans Kapittel betalte de sex Mænd, som paa Klostrets Vegne havde værdsat det tilbudne Vederlag, med „Aflad for deres Synder“[4]. – Den sidste Efterretning fra denne Abbeds Tid er et Forlig af 1304, hvorved Klostret afstod en
