Munkene Peter og Ivar 1299 o. fl. Af Gaver og Testamenter fra denne Tid ere flere tilovers. Biskop Arne Thorlakssøn af Skalholt skjenkede under Opholdet i Bergen ved Conciliet 1280 med Erkebiskop Jons Samtykke St. Nikolai Kirke med Gods i Kirkjubø paa Vestmanøerne ved Island til St. Michaels Kloster i Bergen, med Forbehold af Bispestolens og Prestens Rettigheder i enhver Henseende[1]. Denne Biskop boede gjerne i Munkeliv, naar han var i Bergen, og skal have yndet dette Kloster meget; han blev og begraven der, da han døde under et Ophold i Bergen 17de April 1297 (1298)[2]. – I 1281 gav den berømte Lendermand Hr. Audun Hugleikssøn (Hestakorn) til Hegrenes Gaarden Unneberg i Søndfjord til Munkeliv, Gud til Ære, sig, sin Frue Gyrid og deres Børn til Sjælehjælp; i 1283 gav Steinvor Eysteinsdatter to Gaarde Velreide og Langaker i Nordfjord til Klostret, og i Hr. Gautes af Tolga († 1288) Testamente fik det en Mark brændt[3]. – Ligesaa haves to Proventbreve fra Abbed Eriks Tid. I det ene giver Gudrid Brasdatter Gaarden Vik i Hardanger sig til Sjælehjælp og Klostret til Odel, imod et nærmere bestemt Provent for Livstid og Gravsted ved St. Michaels Alter (Høialteret); i det andet (1293) give Odd Jørundssøn og hans Hustru Ulvilde sig og sine Proventer (nemlig 20 Maaneders Matebol og 10 Mark brændt) ind i St. Michaels Kloster i fuldt Brødrelag og Bønnehold[4]. – Abbed Eirik døde i 1299[5], efter at han i nogle og tyve Aar havde forestaaet Munkeliv Kloster, og i denne Tid i høi Grad forøget dets Jordegods. Naar vi see hen til,
- ↑ Munkelivs Brevbog 99. Finn Jonssøn (Hist. eccl. Isl. II. 39) udleder af denne Vestmanøernes Afhængighed af Munkeliv, at Tienden der fremdeles ydes efter norsk, ikke efter islandsk Sædvane.
- ↑ Arne Biskops Saga c. 70. 80. Laurentius Saga c. 12.
- ↑ Munkelivs Brevbog 166–167. 109. Dipl. Norv. II. No. 24.
- ↑ Sammest. 161–165 og 102. Thork. Dipl. II. 138.
- ↑ Íslenz. Annal. 174. Script. rer. Dan. II. 197. III. 123. Nogle Annaler henfører hans Død til 1298, men at han levede ind i Aaret 1299, sees af Munkelivs Brevbog 131.
123. 112. 143. 124. 131 (Brevene ere her anførte efter Tidsfølgen). Flere af dem ere iøvrigt mærkelige. Saaledes S. 123, hvor en Bonde paa Lister sælger sin Gaard „for sin store Trang Skyld, da han ei havde noget til Julekost“; S. 125, hvor Abbeden tilstaar Sælgerne Ret til at gjenløse sin Gaard, hvis Gud gav dem saamange Penge i Eie, men laane Penge dertil maatte de ikke; o. fl. lignende. Men vi kunne her ikke nærmere gaa ind paa disse Sagen der ikke vedrøre Klostervæsenet.
