Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/274

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
266
Tredie Afsnit. Bergen.

dennes Sønnesønner Kongerne Erik og Haakon i 1290 i Forening med Faderens og Farfaderens Kjærlighed for Munkeliv anføre som Grund for at stadfæste og forøge dets Privilegier (ovenf. S. 87). Desuden udstedte Kong Erik i April 1291 et særskilt Værnbrev for Klostret, med Hensyn til dets Oterfangst, Sæl-, Fiske- og Æg-Vær paa Lagø og Fæø blandt Solundøerne[1]. – Vi finde da ogsaa denne Abbed udføre Hverv, der forudsætte Anseelse og Tillid. I 1285 udstedte han med Dronning Ingeborg og Erik Dugalssøn Fuldmagt for de norske Freds-Underhandlere med Sverige, Danmark og de vendiske Stæder[2], og i 1295 var han paa Hertug Haakons Befaling i Ryfylke for i dennes Navn at undersøge og paadømme de der paastevnede Sager. Fra denne hans Virksomhed haves en Dom, hvori han tildømmer Presten paa Sand Faxstad-Fisket[3]. I 1283 udstedte han med to andre Abbeder en Udskrift af Ægtepagten mellem Kong Erik af Norge og Margreta af Skotland, og i 1284 med Biskop Narve af Freden i Winton i 1269 mellem Norges Konge og Henrik III af England[4]. I 1295 og 1297 meddeelte han NotarialAfskrifter af Stavangers Biskops og hans Kapittels Indlæg mod hinanden, og i 1298 paalagde Pave Bonifacius VIII ham med apostolisk Myndighed at paadømme en Injuriesag mellem to Geistlige i Stavanger[5].

Derimod kjender man Intet til de indre Forhold i Klostret under hans Styrelse. Man seer kun, at det har nydt almindelig Agtelse, og at dets Formue er bleven mere samlet og betydelig forøget ved Mageskifter, ved Kjøb[6] og ved Gaver. I Brevene herom nævnes som Vidner enkelte af Munkelivs Embedsmænd og høiere Tjenerskab, saasom Prioren Helge, Munkene Thorgils, Peter og Olaf i 1288, Abbedens Svende Simon og Kolbein 1285, hans Svend og Frænde Gevald 1287, Kolbein „Bonde“ i Munkeliv 1295, Arne og Rane Steenhuggere (gríotsmiðr, gríotmeistare) 1287, Klostrets Ombudsmand Jon 1293,

  1. Munkelivs Brevbog 63. Thork. Dipl. II. 128. Paa en af disse Øer havde Klostret ei Kapel.
  2. Thork. Dipl. II. 104. Dipl. Svecan. II. 667.
  3. Dipl. Norv. II. No. 35. Thork. Dipl. II. 158.
  4. Perg. Blad i Rigsarchivet. {{antikva|Rymer Foedera I. ii. 645.
  5. Thork. Dipl. II. 157. 232. Suhm X. 873. Dipl. Norv. III. No. 42.
  6. Vi finde det unødigt ved dette Kloster særskilt at omtale de mange Kjøbebreve, der iøvrigt ingen væsentlig Oplysning give. Abbed Eriks Kjøbebreve vil man finde i Munkelivs Brevbog 182. 144. 38. 81–82. 138. 140. 85–86.