dennes Sønnesønner Kongerne Erik og Haakon i 1290 i Forening med Faderens og Farfaderens Kjærlighed for Munkeliv anføre som Grund for at stadfæste og forøge dets Privilegier (ovenf. S. 87). Desuden udstedte Kong Erik i April 1291 et særskilt Værnbrev for Klostret, med Hensyn til dets Oterfangst, Sæl-, Fiske- og Æg-Vær paa Lagø og Fæø blandt Solundøerne[1]. – Vi finde da ogsaa denne Abbed udføre Hverv, der forudsætte Anseelse og Tillid. I 1285 udstedte han med Dronning Ingeborg og Erik Dugalssøn Fuldmagt for de norske Freds-Underhandlere med Sverige, Danmark og de vendiske Stæder[2], og i 1295 var han paa Hertug Haakons Befaling i Ryfylke for i dennes Navn at undersøge og paadømme de der paastevnede Sager. Fra denne hans Virksomhed haves en Dom, hvori han tildømmer Presten paa Sand Faxstad-Fisket[3]. I 1283 udstedte han med to andre Abbeder en Udskrift af Ægtepagten mellem Kong Erik af Norge og Margreta af Skotland, og i 1284 med Biskop Narve af Freden i Winton i 1269 mellem Norges Konge og Henrik III af England[4]. I 1295 og 1297 meddeelte han NotarialAfskrifter af Stavangers Biskops og hans Kapittels Indlæg mod hinanden, og i 1298 paalagde Pave Bonifacius VIII ham med apostolisk Myndighed at paadømme en Injuriesag mellem to Geistlige i Stavanger[5].
Derimod kjender man Intet til de indre Forhold i Klostret under hans Styrelse. Man seer kun, at det har nydt almindelig Agtelse, og at dets Formue er bleven mere samlet og betydelig forøget ved Mageskifter, ved Kjøb[6] og ved Gaver. I Brevene herom nævnes som Vidner enkelte af Munkelivs Embedsmænd og høiere Tjenerskab, saasom Prioren Helge, Munkene Thorgils, Peter og Olaf i 1288, Abbedens Svende Simon og Kolbein 1285, hans Svend og Frænde Gevald 1287, Kolbein „Bonde“ i Munkeliv 1295, Arne og Rane Steenhuggere (gríotsmiðr, gríotmeistare) 1287, Klostrets Ombudsmand Jon 1293,
- ↑ Munkelivs Brevbog 63. Thork. Dipl. II. 128. Paa en af disse Øer havde Klostret ei Kapel.
- ↑ Thork. Dipl. II. 104. Dipl. Svecan. II. 667.
- ↑ Dipl. Norv. II. No. 35. Thork. Dipl. II. 158.
- ↑ Perg. Blad i Rigsarchivet. {{antikva|Rymer Foedera I. ii. 645.
- ↑ Thork. Dipl. II. 157. 232. Suhm X. 873. Dipl. Norv. III. No. 42.
- ↑ Vi finde det unødigt ved dette Kloster særskilt at omtale de mange Kjøbebreve, der iøvrigt ingen væsentlig Oplysning give. Abbed Eriks Kjøbebreve vil man finde i Munkelivs Brevbog 182. 144. 38. 81–82. 138. 140. 85–86.