der røbedes ved de røde Hoser, Birkebenerne, der stode paa Udkik ved Klosterkirkeporten, lode tilsyne under deres Chorkapper. Ligesaa nævnes Munkeliv 1227, da Ivar Gretter paa Kong Haakons Bud frelstes hid, for at undgaa Hirdmændenes Hevn[1]. Ved Rigsmødet i Bergen 1223 nævnes blandt Deeeltagerne Sigurd Abbed som forud tilstede i Bergen[2], altsaa rimeligviis fra dette Kloster. Ved samme Høvdingemøde var og Bjarne Biskop af Orknø tilstede, og til dette Aar bør vel derfor henføres hans Gavebrev af Gaarden Høland i Dalsfjord til Munkeliv for hans Faders, Moders, Broders, Frænders og Venners Sjæle[3].
Udentvivl var det den nysnævnte Abbed Sigurd, der i 1241 af Paven overdroges i Forening med Prædikebrødrenes Provindsial i Norge at undersøge Kong Haakons Fødsel og Arveret, i Anledning af Kongens Ønske at blive kronet; ligesom ogsaa Abbed S. (Sigurd?) af Munkeliv nævnes blandt Vidnerne under Kongens Privilegier for Lybek af 1250[4]; men det maa være en anden Abbed S. i Munkeliv, der nævnes i Biskop Askatins Gave af Peterskirken i Bergen til Domkapitlet[5] (ved 1271); thi da maa den ældre Sigurd forlængst være død. Den sidste Efterretning om Klostret fra Kong Haakons Tid er af 1261, da Sønnen Kong Magnus’s Bryllup stod i Bergen med Ingeborg af Danmark. I de 7 Dage nemlig, hvori hun opholdt sig i Bergen før Brylluppet, havde hiin sin Bolig i Munkeliv, og Klosterfolket blev paa Bryllupsdagen herlig bevertet[6].
Kong Magnus Haakonssøn gav i 1264 Klostret sit Værnbrev (ovenf. S. 86), og tog i 1276 dets Abbed Erik med paa Raad ved Stiftelsen af de to Hospitaler i Bergen, der i flere Dele, indrettedes efter Munkelivs Mønster (ovenf. S. 124); til Klostret havde han givet Jordegods nordenfor Stat paa næsten 50 Maaneders Matebol[7]. Abbed Erik (127*–1299) synes at have været en forstandig og anseet Prælat, i hvis Tid Munkeliv lagde sig betydeligt Jordegods til. Han havde, førend han blev Munk, været Kong Haakon Haakonssøns Klerk, hvilket
- ↑ Sverres Saga c. 149. Haak. Haakonss. Saga c. 157.
- ↑ Fornm. Sögur IX. 324.
- ↑ Munkelivs Brevbog 83. Thork. Dipl. II. 21–22.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 25 Urkundenbuch d. St. Lübeck. I. 146. Thork. Dipl. II. 37.
- ↑ Suhms Danm. Hist. X. 1001.
- ↑ Haak. Haakonss. Saga c. 308. 309. Det er paafaldende, at Nonneseter ikke valgtes til Bolig for den kongelige Brud.
- ↑ Munkelivs Jordebog bag Brevbogen. 193.
