Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/272

264

Tredie Afsnit. Bergen.

Stads nordvestre Deel, paavises endnu paa den aabne Plads „Klostret“ ret op for Nyalmenningen Stedet, hvor dets vidløftige Bygninger have ligget øverst paa Bjerghøiden mellem Vaagen og Puddefjord, hvilket ved Gravninger i de senere Aar yderligere er godtgjort^[1]. Klostrets almindelige Navn var kun Múnkalif, d. e. Munkebolig, der fortrinsviis over hele Norge tillagdes dette anseelige Kloster. Dets officielle Navn var derimod St. Michaels Kloster i Bergen, Mikjalskirkja (eller klaustr) á Norðnesi, staðr hins heiylaga Mikjals at Múnkalífi o. s. v. Det var i de første 300 Aar af Benediktinerordenen, men hvorvidt Klostret allerede i Kong Eysteins Tid var i fuld Virksomhed, er ubekjendt. Det omtales første Gang i Aaret 1135 i Anledning af den stavangerske Biskop Reinalds Endeligt, som Kong Harald Gille lod hænge, da han ikke kunde eller vilde give Underretning om, hvor Kong Magnus’s Skatte vare forvarede, hvorpaa hans Lig blev jordet i Michaelskirken^[2]. I Januar 1146 udstedte Pave Eugenius III sit ovenfor S. 85 nærmere omtalte Værnbrev for dette Kloster i den høitideligste Form og de naadigste Udtryk. Munkelivs Abbed dengang hed Orm; men iøvrigt veed man Intet om ham eller hans Kloster i dets ældste Tid.

Det ældste Brev paa Norsk angaaende Munkeliv er et Jordebytte med Biskop Paal af Bergen (1156–† 1194), hvorved Munkene skjødede Herdla paa Nordhordland til Kristkirken og fik igjen Mor inde i Hardanger mod $\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Mark Guld, som dette Gods var bedre end hiint. I sit Skjøde af 30te August (uden Aar) tilføier Biskoppen, at Gaarden O ikke hører til Herdla Gaard eller Kirke, hvorfor Munkene skulde blive i rolig Besiddelse deraf^[3]. Iøvrigt nævnes dette Kloster nu og da i Forbigaaende ved de Begivenheder, som under Borgerkrigene forefaldt i sammes Nærhed. I Kampen mod Biskop Nikolaus var Klostret Middelpunktet for Kong Sverres Forsøg paa at fange denne (1198), en Plan,

1. Sver. Saga c. 146. Urda II. 262 samt Kartet ved samme. Ligesaa findes Stedet antydet paa Kartet til Sagens Beskrivelse over Bergen. Fra „Klostret“ gaar endnu en smal Gade, Munkebæksmuget, ned til Puddefjorden; den af Holberg (Bergens Beskr. 58) nævnte Munkelevgade er et nu ikke brugeligt Navn paa Gaden i modsat Retning fra Klostret til Muur-Almenningen. Bryggen paa Strandgaden ved Nyalmenningen hed før Múnkabryggja efter dette Kloster, og nævnes oftere f. Ex. Heimskr. Har. Gil. Saga c. 8. Fornm. Sögur VII. 183. VIII. 121. 264. IX. 9. 31. 101. 225.
2. Fornm. Sögur VII. 186.
3. Barth. IV. 430–432. Thork. Dipl. II. 11–12.