pelig Myndighed over de øvrige. Fremdeles laa inden Stiftets Grændser de kongelige Kapeller: Allehelgens Hospital og St. Katharina Hospital i selve Byen; Korsets Hospital ved Fane (hospit. sanctae Crucis de Fana), St. Ludvigs Kapel paa Thysisey (Thøssø), og St. Nikolai Kapel paa Herdla, alle i Bergens Omegn. Af disse blev Kapellet paa Thysisey indviet paa den bergenske Biskops Vegne af Biskop Erland af Færø omtrent 1306[1], og fra Begyndelsen af bygget til kongeligt Kapel; Kirken paa Herdla derimod tilhørte oprindelig Munkeliv Kloster, hvorfra det kom til Bispestolen, og igjen af denne ved Kapellernes Oprettelse afstodes til Kronen. Denne Samling af kongelige Kirker samt deres Foresattes Residents i Bergen foranledigede især i de første Aar efter Stiftelsen langvarige og heftige Stridigheder mellem magister capellarum og Bergens Biskop, hvis Myndighed hiin ikke vilde erkjende, ligesaa lidt som Sekulargeistligheden vilde tillade ham at gribe ind i deres Embedsvirksomhed ved at tage deres Sognefolk til Skrifte o. s. v. Denne Strid vedvarede, uagtet Pavernes og Kongernes Mellemkomst, indtil Foreningen med Danmark, da de dansk-norske Kongers Ligegyldighed for selve Kapel-Institutionen efterhaanden formindskede den kongelige Prælats Indflydelse, saa han længe før Reformationen var reduceret til Provst ved Apostelkirken, der kun som Medlem af Rigsraadet og Indehaver af et af de rigeste Prælaturer i Riget endnu beholdt nogen Anseelse. Selve Tittelen magister capellarum brugtes ikke[2]. Som Indehavere af dette Embede have vi fundet Følgende: Erlend, Provst 1280. 1285. Finn Haldorssøn, Provst 1306, Magister capellarum 1308, † 1330. Guttorm Paalssøn 1336, blev 1343 Biskop i Stavanger. Erling † 1346. Ivar Erikssøn 1347. Thorstein Halgrimssøn 1361. 1366. 1373. Vinald Henrikssøn 1378, blev 1386 Erkebiskop i Nidaros. Arnbjørn Sunulfssøn 1398. 1400. 1402. 1409. 1411, og uden Tvivl 1419, da han skrives Andorn. Peter Boasøn 1425. 1430. Thorlak eller Thorleif Olafssøn 1434. 1435. 1437, var 1438 Biskop
- ↑ Barth. IV. 292. At Bergens Biskop var den, der skulde indvie dette Kapel, viser, ak det har ligget i Bergens Stift, og altsaa paa Tøsøen (fordum Þýsisey) og ikke – som man forhen tildeels har formodet – paa Storden i Thyrifjorden paa Ringerige. Jfr. Kraft Norg. Beskr. 2den Udg. II. 151. (1ste Udg. II. 320).
- ↑ Jeg har undtagelsesviis fundet den sidste Gang i 1486 (Thork. Analecta 142. 147), men i de 50 foregaaende Aar bruges den ikke.
