Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/270

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
262
Tredie Afsnit. Bergen.

i Viborg, og † 1455 som Biskop i Bergen. Sigurd Bjørnssøn 1440, da han uden Tvivl blev Provst ved Mariekirken i Oslo. Alf Thorgardssøn 1442 (eller før) –1463, da han blev Biskop i Stavanger. Thorstein Thorkelssøn, udnævnt 1463 (?), 1476. 1486 (?). Christiern Pederssøn 1489. 1513. 1521. Klaus Pederssøn, Christian IIs Kansler. Embedet var ledigt 1525. Iver Kjeldssøn Juel, Hans Knutssøn, Jakob Nilssøn og Jørgen Pederssøn nævnes om hinanden paa Reformationstiden, da Kirkevæsenet i Bergen var aldeles i Vildrede. Provstiets betydelige Gods blev strax et verdsligt Len, kaldet „Apostelgods“, som Jørgen Pederssøn beholdt til sin Død (?) 1554[1].

Ogsaa af Gilder kjendes flere i Bergens Stift. I Bergens By var der endog saa mange, at Kong Erik i 1295 fandt det nødvendigt at afskaffe flere af dem, og befalede, at kun Jatmunds, Marias og Nikolas’s Gilder for Fremtiden skulde bestaa, medens flere ringere Gilder eller Sam-Drikkelag (samdrykkjur), hvoriblandt Guldsmedenes og Lodsernes (leiðsagumanna), forbødes[2]. Det fornemste af hine var St. Jatmunds eller Edmunds Gilde, hvis Gildeskaale var ovenpaa Apostelkirken i Bergen. Det synes nærmest at have været for Hirden og andre anseelige Mænd, medens sandsynligviis St. Maria Gilde, i hvis Gildehuus Bergens Lagthing holdtes[3], har været det, hvortil den norske Borgerstand søgte. Om Nikolaus’s Gilde vides Intet. De i den sildigere Middelalder alvældige Tydskere havde derimod deres eget St. Annas Gilde, der stod i Forbindelse med Halvardskirken[4]. Formodentlig staar dette St. Anna Gilde i Forbindelse med det Skydeselskab af tydske Haandverkere i Bergen, til hvis „Papegøie“ Biskop Hans Teiste i 1497 gav en Tomt fra Nonneseters Gods[5]. Paa Landet i Bergens Stift forekomme to Gilder, hvis Skraaer ere trykte, og hvoraf det ene har været paa Onareim i Tysnes Sogn, helliget St.

  1. ↑ Norske Registr. i Afskr. I. 333.
  2. ↑ Norges gamle Love III. 25.
  3. ↑ Nyere Bylov, Norg. g. Love II. 187. 188. En Optegnelse i Varja Hvitfeld. i Arnemagn Saml. lader formode, at Marias Gilde har været Maria og og St. Michael helliget. Naar i Bergen og i Oslo nævnes „Gildeskaalen“ uden Tillæg, uagtet der beviisligt vare flere Gilder, menes rimeligviis Lagthings-Skaalen.
  4. ↑ Dipl. Norv. I. No. 1040.
  5. ↑ Dipl. Norv. II. No. 994. jfr. Danske Mag. 3die Række I. 89 ff.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Lange_-_De_norske_Klostres_Historie_i_Middelalderen_(2nd_ed.).djvu/270&oldid=222223»