Af Hospitaler eller Fattig- og Syge-Huse i egentlig Forstand
havde Bergens Stift, foruden Fane Hospital, i ældre Tider to, hvis
Tilværelse er aldeles vis, nemlig Allehelgens Hospital i Vaagsbunden,
hospitale omnium Sanctorum eller apud omnes Sanctos,
der var et Fattighuus (hospitale pauperum), og St. Katharinas
Hospital (spitalen at Katrinarkirkju), et Sygehuus for Spedalske
(hospitale leprosorum), der begge paabegyndtes af Kong Haakon Haakonssøn
(hans Saga c. 333), men fuldendtes 1266 af Sønnen, Kong
Magnus, som i 1276 med Biskop Askatin gav Fundats for dem[1].
Begge bleve under Kong Haakon V indtagne blandt de 14 kongelige
Kapeller. Forøvrigt synes Katharinas Hospital allerede kort efter Stiftelsen
at være forandret fra et Sygehuus for Spedalske til et Fattighuus
for Kvinder[2]. Rimeligviis er derfor det senere forekommende St.
Jørgens Hospital for Spedalske stiftet omtr. ved samme Tid, og
Kathrina-Hospitalets Lemmer med denne Sygdom flyttede derhen, da
dette i 1276 overgik til et Fattighuus[3]; men først efter Reformationen,
da en ny Bygning opførtes 1545, og hele Selje Klosters Gods
lagdes dertil, blev St. Jørgens Hospital af nogen Betydenhed, saa at
dens Stiftelse senere regnedes fra denne Tid[4].
Var Nidaros Stift fattigt paa kongelige Kapeller, saa var Bergens desto rigere. Her fandtes Kapellernes Hovedkirke Apostelkirken (Postola-kirkja, ecclesia duodecim apostolorum), hvis Provst var Kapellernes Foresatte, magister capellarum regalium, med biskop-
- ↑ Ísl. Annál. 136. Dipl. Norv. II. No. 16. Ovenf. S. 4–5.
- ↑ Jfr. Fundatsens (Dipl. Norv. II. No. 16) Forskrift om Almisse-Kvinderne i Katharina Hospital med Kong Magnus’s Testamente 1277 (Thork. Dipl. II. 256), hvor det kaldes hospitale leprosorum (Spedalsk-Hospital).
- ↑ At der tidligt har været Usikkerhed om Sammenhængen hermed, sees af Annalerne anf. St. hvor nogle berette, at Kong Magnus i 1266 fuldførte Katharina-Kirken, „og forøgede tillige Syge-Hospitalet“ (altsaa et andet), medens andre sige, at han „øgede (udvidede) det til et Sygehuus“ (altsaa det samme Hospital).
- ↑ Den St. Jørgens Ridders Kirke, der omtales i Bergens Beskrivelse S. 47 som stiftet af Haakon Haakonssøn, er tydeligt Hospitalskirken, da hiin Helgen netop var Syges Patron; men at den skyldes denne Konge maa ansees tvivlsomt, da den ikke nævnes i den udførlige Fortegnelse i Slutningen af hans Saga over de af ham opførte Kirker og Klostre. Jeg har i Diplomer fundet St. Jørgens Hospital nævnt første Gang i et Testamente af 25de October 1475 i Lybeks Archiv.
