Neppe kommer man ind i Bergens Bispedømme, førend Kilderne til den norske Klosterhistorie begynde at flyde langt rigere, og afgive Vidnesbyrd om hvad alene en enkelt gammel Copibogs Redning fra den almindelige Undergang kan bidrage til at oplyse Fortidens Begivenheder. Af en bergensk Codex i de bartholinske Afskrifter og af Munkeliv Klosters Brevbog have vi øst saagodtsom alle de Efterretninger, vi have seet os istand til at give, men hvor troligt vi end have benyttet dem, ere de langtfra endnu udtømte. Da begge disse Kildeskrifter nu ere eller snart blive tilgængelige for Enhver[1], har jeg anseet det unødvendigt i denne Udgave, som i forrige, at indtage enhver uvæsentlig Oplysning, de indeholde, og især sammentrængt og ofte kun ved Henviisning antydet de mangfoldige økonomiske Forhandlinger, som intet Udbytte iøvrigt give for Klostrets Historie.
Det ældste Spor af Munke i dette Stift viser sig i Slutningen af 11te eller senest i Begyndelsen af 12te Aarhundrede. Det er nemlig muligt, at Stiftets ældste Kloster, St. Albani Benediktinerkloster paa Selje, er fra Olaf Kyrres Tid, samtidigt med den der af ham oprettede Bispestol, og at dennes Flytning til Bergen har foranlediget Munkelivs Stiftelse der først i 12te Aarhundrede. Omkring Midten af samme stiftedes Jonsklostret og Nonneseter i Bergen, samt Lyse og Halsnø Kloster, hvortil henimod hundrede Aar efter Dominikanernes og Franciskanernes Klostre i Bergen kom. Disse 8 Klostre i Bergens Stift ere visse; men det er tvivlsomt, om Fane Hospital bør medtages i Klosterhistorien. Inden dette Stifts Grændser nævnes ogsaa Klostre paa Spaanheim i Ulvig, paa Opedal i Ullensvang og paa Kannikebjerget i Vigør, alle i Hardanger; men disse har man Grund til at opføre blandt de tvivlsomme Klostre.
- ↑ Den førstnævnte findes i Afskrift af Arne Magnussen i de bartholinske Haandskrifter vol. IV. eller E, den anden i Orig. p. Pergam., begge paa Universitets-Bibl. i Kjøbenhavn. Brevbogen er med Klostrets Jordebog udgiven af P. A. Munch under Tittel: Codex diplomutarius monasterii s. Michaelis. Christianiæ 1845. 4to., og en stor Deel af Brevene i Bartholiniana IV. ere nu trykte i det norske Diplomatarium eller ville snart deri blive optagne.
