søgt at fri sig fra Reisendes Besøg ved lige inde paa Gaarden at anlægge et Hospitium. Et saadant maatte snarere søges i større Afstand fra Hovedgaarden, neppe engang paa selve Øen, men ved Valderhaug, Aalesund eller en anden af de gode Havne ud for Borgund. Egnen har i al Fald neppe savnet sit offentlige Herberge, enten det har været verdsligt eller geistligt.
10. St. Albani Kloster paa Herø omtales af Torfæus, Strøm, Neumann, Kraft o. Fl. Strøm[1] taler baade om Gildestuen paa Herø, hvis Tilværelse er aldeles vis, og om et Kloster der, hvoraf man endnu paaviser Levningerne paa Øens Vestside. Men da hele Klostret efter disse at dømme kun har været 14–15 Skridt i Firkant, og da man paa den lille Ø ikke veed at paavise noget Spor af Gildestuen, er det sikkert Gildestuen paa Herø, hvoraf man har Tomten tilbage, hvortil Omfanget ret godt passer, og Almuens Sammenblanding af de saakaldte papistiske Indretninger har siden dannet Klostersagnet, der efter det Anførte Intet har at støtte sig til. Torfæus’s Beretning, at Klostret var viet St. Albanus, skal vel enten sige, at Gildet har været St. Albanus helliget, eller og har han forvexlet det af ham antagne Kloster paa Herø med St. Albani Klvster paa Selje, den nærmeste Havn søndenfor Herø og Statlandet.
11. Endelig omtaler Mørch et Munkefjord Kloster i Finmarken, hvilket dog ikke vedkommer den norske Klosterhistorie. Munkefjord er en af Ishavet dannet Fjord i den Deel af de forrige Fællesdistrikter, der nu hører til Rusland. Her skal Russerne i det 16de Aarhundrede have anlagt et græsk-katholsk Kloster, Leborin, for at fremme den græske Læres Udbredelse blandt Lapperne. Munkefjorden har dog snarere Navn efter et andet russisk Kloster Pezinga ved Peizen-Elv, 3 Mile fra dennes Udløb i Munkefjord; men hvilket af disse Klostre det end er, som Mørch har betegnet ved Navnet Munkefjord Kloster, saa er det klart, at det ikke vedkommer Norge, hvis nordligste christne Kirke i Middelalderen var paa Tromsø (ovenf. S. 196). Strax Vest for Munkefjorden ligger Korshavn, der ogsaa hentyder paa christen Kultus, men som efter det Anførte maa tilskrives Russerne[2].
