Kloster her, der nu er almindeligt i Romsdalen, er neppe ældre end Schøning selv, da han sikkert ellers med sin sædvanlige Nøiagtighed havde optegnet det. Den større Bygnings Udstrækning synes for stor til et Hospitium, som desuden i en By var mindre nødvendigt, og de af Schøning (anf. St.) aftegnede Ruiner lade sig vel rimeligst forklare om Vedø gamle Kongsgaard med et ved samme liggende Kapel (maaske St. Petri Kirke) med Kirkegaard Til noget Kloster er intet Spor.
8. St. Petri Kloster i Borgund. For et Klosters Tilværelse her har man neppe nogen ældre Hjemmel end Strøm, men senere Forfattere have anseet dette for vist, medens alene Munthe med Grund har betvivlet Rigtigheden heraf[1]. Til Styrke for et saadant Kloster har man heller ikke kunnet anføre andet end de mange prægtige Marmorstene, som derfra ere tagne til Margaretas Kirke der. Men disse Ruiner vise ikkun, saavidt man kan erfare, at her har været endnu en Kirke, og St. Peters Kirke i Borgund er sikker nok. Med mere Grund kunde man paaberaabe den ovenfor S. 208 omtalte Broder Arne af Borgund; men denne havde været Kannik før han blev Munk, og deraf lader Udtrykket sig simplest forklare. At der iøvrigt i Borgund har været et af Nidaros Kapittel underholdt Klosterhospits, er før antydet som ikke usandsynligt.
9. Giske Kloster paa Søndmøre omtales ligeledes af Strøm[2] og Mørch, men ogsaa dette er høist tvivlsomt. Strax vestenfor Giske Kirke[3] fandt Klüver endnu Levninger af en vidløftig Bygning, 100 Alen lang og 50 Alen bred[4], og et Hul i Jorden der kaldes Klosterhullet. Her har man altsaa en Ruin, forskjellig fra Kirken og selve Gisle Gaard, som har ligget mellem denne og det formodede Kloster, og et Stedsnavn. Men havde der paa Giskeættens Hovedsæde været et Kloster, maatte det været stiftet af denne, hvilket dog aldrig omtales i Sagaer, Annaler eller Breve. Neppe har heller denne rige Æt
- ↑ Søndmørs Beskrivelse II. 71. Kraft Norges Beskrivelse V. 117. Neumann i Budstikken VI. 598. Munthe i Urda I. 373. jfr. Nicolaysens Fortegn. 120.
- ↑ Søndmøre Beskrivelse. II. 115–116.
- ↑ Denne Kirke var, som Kraft V. 124 formoder, virkelig fra først af et Kapel for Armødlingerne paa Giske. Dipl. Norv. I. No. 294. Uagtet man heraf seer, at Kirken har været Maria helliget, kan man dog ikke deraf just uddrage, hvad Strøm anf. St. vil.
- ↑ Denne Klüvers Beretning (S. 129) bliver dog noget mistænkelig, da den nøiagtige Strøm kun kjender Hullet i Jorden, og Neumann (Budstikken VI. 590) ikke engang fandt Spor af Bygningstomten.
