5. Throndenes Kloster i Senjen opfører Mørch som Kloster
og tilføier, at af Klostrets Munke valgtes Prester for Haalogaland.
At dette er falskt, indlyser alene deraf, at Throndenes Kald hele Middelalderen
igjennem laa til Degnedømmet ved Nidaros Domkirke, hvis
Prælat havde hele Indtægten af Kaldene i Senjen, der bestyredes ved
flere Kapellaner, der sandsynligviis have været bosatte paa Throndenes,
og dette har vel foranlediget Formodningen om et Kloster her. Throndenes
herlige Kirke og Prestegaardens massive Kjælderhvælv vidne forøvrigt
om, at Degnen i Throndhjem har sat en Ære i at holde sin
Kirke og Prestegaard i god Stand[1].
6. Paa Gaarden Helgumset i Fjeldbygden Lomundalen paa Fjeldet mellem Thrøndelagen og Nordmøre i Surendals Prestegjeld, fortæller Schøning (i sin utrykte Reise), at „der ifølge Beretning skal have staaet et Kloster“. Gaarden ligger en Dagsreise fra Orkedalsøren, og fra Surendalens Hovedbygd, hvorfra Veien gaar ned til Surendalsøren, og her er saaledes et passende Sted for et Herberge, der paa Grund af Klosternavnet vel nærmest har været et geistligt Hospitium.
7. Vedø Kloster i Romsdalen. Vedø – Veey eller Veeyar – Helligdommens Ø eller Øer, da den oprindelig har bestaaet af 2 nu ved et smalt Eid forbundne Øer, i Midten af hele Romsdalen og let tilgængelig for alle Distriktets Egne, har alt meget tidligt været et hyppigt besøgt og helligt Sted, hvor det ikke kan være Tvivl underkastet, at Fylkets Afgudstempel har staaet, ligesom senere Fylkeskirken, den nuværende Sognekirke, opførtes der. Vedø var ligeledes i Middelalderen en Kjøbstad med Kongsgaard og i det Mindste to Kirker, St. Petri og Korskirken, der vel er den samme som Fylkeskirken[2]. At der har været et Kloster paa Vedøen, antager Schøning, fordi der findes Grundvolde af 2 murede Bygninger, hvoraf den største har været 60 Skridt lang og 44 Skridt bred, den anden nærved liggende betydeligt mindre og omringet af en Muur 50 Skridt i Firkant, der umiddelbart støder til den større Bygnings Hjørneudgang; men saalænge alle Kilder tie om et Kloster, bør man først skaffe de Bygninger, der i Diplomerne omtales, deres Plads, før man paaviser Tomten for Klostret. Sagnet om et
