inerne paa Stedet finde deres tilbørlige Forklaring som Levninger af Kirken, er der ingen Grund til at beholde Munkeby i Klosterhistorien som andet end en Bugaard under Tuterøen, skjønt det er ligesaa sandsynligt alene at betragte Gaarden som Bygselgods derunder. Kirken paa Munkeby, der ikke ligger bekvemt som Sognekirke, kan have tilhørt Tuterøen, og dette har da været Grund til at nedlægge den efter Reformationen.
4. Huseby Kloster i Børgseskogn ved Throndhjem. Gaarden Huseby (Húsabúr) i Skogns Sogn, Børgsens Prestegjeld, var Einar Thambeskelvers Høvdingesæde. Et Sagn beretter, at Gaarden, efterat hans Slægt var uddød, overgik til et Kloster, der blev sløifet, fordi en Munk der myrdede sin Prior for Alteret[1]. Paa Gaarden findes Levninger af en Kirke, hvis Skib er Alen langt og 16 Al. bredt, med Al. tyk Muur og Choret 10 Al. i Firkant, følgelig af samme Form og Størrelse, som Børgseskogns Kirke, der ligger strax derved[2]. Man kjender intet til Gaardens eller Kirkens Historie iøvrigt, men Kirkens nære Beliggenhed ved Sognekirken gjør det usandsynligt, at ogsaa den har været Sognekirke; snarere har den været Høgendeskirke (privat Kapel) for Huseby, men forenet med et Hospits eller Gilde. Herfor taler nemlig den Skik, Klüver omtaler, at syge Folk der omkring ty til Huseby for at faa et Stykke af en gammel Bygning, der ansees som en sikker Helsebot. Denne Overtro henpeger paa, at her i Middelalderen har været et helligt Sted, maaske en Pleieanstalt for Syge og Veifarende, eller et Klosterhospitium. For et saadant Herberge for Pilegrime er Huseby allerede ovenfor S. 77 antaget, og dets Beliggenhed en kort Dagsreise fra Nidaros i Forening med Sagnet og hiin Overtro med det gamle Huus, forskjelligt fra Kirken, henpege derpaa. At et Hospits har været her, styrkes og derved, at „Huseby Gaard og Len“, der maa være dette Sted, opføres blandt „Kloster- og Smaa-Len i Throndhjems Stigt“ i Christian IIIs Tid; thi ellers vilde den ikke blevet nogen særskilt Forlening efter Reformationen[3]. Derimod har her visselig ikke været noget selvstændigt Kloster.
- ↑ Klüver Mindesmærker. S. 111.
- ↑ Mere om denne i 1848 udgravne Kirkeruin findes i Aarsberetn. f. 1848 fra Foreningen til norske Fortidsmind. Bevaring. Man seer deraf, at det er Grundvolden af en gammel Kirke hvilket og Kraft (Norg. Beskr. V. 637) har antaget, skjønt han forvexler den med Usmodals Kirke paa Nordmøre, sammest. S. 267. Klüver antager den uden Rimelighed for Rudera af Einars Borg.
- ↑ Norske Registr. i Afskr. I. 124. 470, jfr. 38. Peder Pederssøn (Borgermester
