Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/262

254

Tredie Afsnit. Nidaros.

§ 9. Tvivlsomme Klostre i Nidaros Stift^[1].

1. Ilevoldens Kloster i Nidaros opføres i nogle haandskrevne Optegnelser om Norges Klostre af Presten Andr. Mørch som stiftet af Erkebiskop Jon omtr. 1270. Men det er ovenfor S. 196 oplyst, at denne Jons Stiftelse var et Fattig-Hospital for begge Kjøn, og det er sandsynligviis kun Mørchs Sammenblanding af Klostre og Hospitaler, der har ladet ham give Stiftelsen dette Navn.

2. Alstahaug Kloster i Skogn er ligeledes saaledes opført af Mørch. Skogns Hovedkirke Alstahaug ligger ved Hovedveien, der fra Throndhjem fører gjennem Stør- og Verdalen til Jæmteland. Mørch angiver, at paa Vestsiden af Kirken findes Ruiner af Klosterbygningen, og har vistnok dette fra Schøning, som meddeler^[2], at der før hans Tid saaes Grundvold efter en Bygning udenfor Kirkens Vaabenhuus, som Sagnet udgav for et Kloster. Stedet ligger bekvemt som Herberge eller Hospitium, og det kan derfor være rimeligt nok, at der ved Alstahaug Kirke har været et saadant for de fra Sverige over Jæmteland kommende Pilegrime (ovenfor S. 77).

3. Munkeby Kloster i Skogn. Et Sagn beretter, at der paa Gaarden Munkeby i Levanger Sogn har været et Kloster, hvilket Schøning (i sin haandskrevne Reise) antager rimeligt, og Klüver^[3] for aldeles vist. Kraft derimod antager dette med Rette for lidet sandsynligt. Det er nemlig vist, at de derværende Ruiner, hvoraf Klüver har givet Tegning, ere Levninger ikke af en Klosterkirke, men af en Sognekirke, der nedlagdes ved den saakaldte Reformats af 1589, og følgelig siden har staaet til Nedfalds, og til et Klosters Tilværelse her findes ingen Spor. Stedsnavnet Múnkabú betyder ligefrem: Munkenes Avlsgaard. Tuterøens Jordebog viser, at Gaarden Munkeby i Skogn samt den nærliggende Gaard Munkerøstad tilhørte dette Kloster, og herved er Navnet forklaret og den sidste Tvivl mod Klostrets Udslettelse hævet. Da Ru-

1. Hermed betegnes ikke alene de Klostre, hvis Tilværelse i og for sig kan ansees tvivlsom, men og alle de Stiftelser, som hist og her omtales som Klostre, hvad enten dette grunder sig paa Sagn, Stedsnavne, Ruiner, nyere Forfatteres Opgave, Lærdes Gjetninger eller deslige. Her blive saaledes ogsaa Steder omtalt, om hvis Udslættelse af Klosterhistorien der ingen Tvivl kan være, og som jeg derfor i Grunden uegentligen har givet Ravn af tvivlsomme Klostre.
2. I hans haandskr. Reise III, efter Meddelelse af Hr. N. Nicolaysen.
3. Norske Mindesmærker S. 63.